Sex- og samlivsbrevkassen: Jeg har spundet et net af løgne
Jeg har løjet for ham
Kære Helle
Jeg er en kvinde på 40 år, der har været single i nogle år. Jeg gik tit i byen med min veninde, hvor vi festede og morede os. Jeg havde ikke nogen planer om at møde nogen, som det kunne blive seriøst med. Derfor lavede vi også meget ”ballade”, når vi var i byen, bl.a. opfandt vi historier om os selv, når vi mødte nogle spændende mennesker, bare for sjov. Nogle gange var jeg revisor, andre gange stewardesse osv., og så kørte vi den hele vejen.
Læs også: Sex- og samlivsbrevkassen: Jeg tør ikke stole på ham
Så skete der bare det, at jeg mødte en mand en aften, som jeg blev mere end almindeligt interesseret i. Det har udviklet sig gennem de sidste par måneder, så jeg ”så det ikke lige komme”, den første aften jeg mødte ham. Og det var en af de aftener, hvor min veninde og jeg var fulde af gak og gøgl og derfor havde jeg opfundet en masse vrøvl om mig selv, som slet ikke passer.
Nu sidder jeg på en eller anden måde i fælden. For jeg er fortsat med at lyve, efter vi er begyndt at se hinanden, og det bliver sværere og sværere at vikle mig ud af, samtidig med at jeg jo rigtig gerne vil viske tavlen ren, hvis vi skal fortsætte noget sammen. Men jeg er så bange for, at han måske vil forlade mig, hvis jeg fortæller ham det.
Mvh. Charlotte
Ved du, hvilket sexlegetøj, der er mest populært til kvinder?
Kære Charlotte
Sikke en kattepine, du har fået rodet dig selv ud i her. Jeg kan forestille mig, det har været ganske festligt, mens det stod på, men nu er det pludselig blevet alvor, og du er blevet godt viklet ind i dit eget spind af løgne. Jeg forestiller mig dog ikke, at det er nogle meget alvorlige ting, du har løjet om, men mere sådan noget som dit arbejde, uddannelse, og hvad du har lavet i din fortid?
Egentlig så tror jeg, du godt ved, hvad du skal gøre her. Du kan jo ikke fortsætte med at lyve over for denne her mand, hvis du vil have et seriøst forhold til ham. Og du må simpelthen se at få det sagt så hurtigt som muligt, for jo længere tid der går, desto sværere bliver det at vikle sig ud af alle de løgne, og desto mere ja, løgnagtig, kommer du også til at fremstå. Fortæl ham, at det hele startede som en spøg, og at du ikke havde regnet med, at dine følelser ville udvikle sig for ham og du derfor havde svært ved at ændre på historien, da det pludselig gik op for dig, at det her var mere alvorligt, end du havde regnet med. Og fortæl ham, at du har haft så svært ved at sige det, netop fordi du var bange for, hvordan han ville reagere, og du ikke har lyst til at miste ham.
Selv om du har fundet på en masse historier, så er du jo i bund og grund den samme, som da han mødte dig, og man må jo formode, at det var dét, der tiltrak ham ved dig – og ikke alle dine historier.
De bedste hilsener Helle
