Kærlighed

Sex- og samlivsbrevkassen: Stort behov for tilfredsstillelse

29. juni 2018 af Helle Hartz, Foto: Panthermedia
En læser har skrevet til os, at hun har et ekstra stort behov for tilfredsstillelse. Er det normalt for en 22-årig pige? Ude og Hjemmes sex- og samlivsekspert Helle Hartz giver svaret her..
tilfredsstillelse

Stort behov for tilfredsstillelse

Jeg er en pige på 22, og jeg vil gerne høre dig ad: hvor ofte onanerer en pige på min alder gennemsnitligt? Jeg er i fast forhold og har været det i fire år. Jeg gør det nemlig selv næsten dagligt, og ville egentlig bare høre, om det er normalt? Jeg synes selv, det er ret meget, specielt hvis jeg sammenligner mig med mine veninder, der siger, at de slet ikke gør det så tit. Min kæreste mener, at det er meget normalt, men vil gerne lige høre en ekspert. Og bliver man ved med at onanere, når man kommer op i alderen, eller er det noget, der ligesom forsvinder med tiden?

Kh. den nysgerrige

Få fat i den perfekte vibrator her

Kære den nysgerrige

Din kæreste har ret – du er helt normal! Hvis man ellers er nogenlunde sund og rask og har lysten, vedbliver man at onanere resten af livet. Som regel aftager hyppigheden med alderen for de fleste, men der findes masser af f.eks. 80-årige, som stadig onanerer lige så ofte, som da de var 25. Onani er med til at holde dine seksualfunktioner ved lige – uanset din alder. Faktisk er der mange, der mener, at de ikke ”må” onanere, når de er i et forhold, hvilket er en stor misforståelse. Onani og sex med sin partner er to forskellige ting. Onani er en måde at lære sig selv at kende på og holde gang i systemet, og – selvfølgelig – finde stor nydelse ved det og få en fysisk forløsning. Sammen med din partner får du – ud over den dejlige sex – også tilfredsstillet behovet for nærhed, intimitet og kærlige følelser. Så giv du den bare gas og nyd, at du har en sund og tilfredsstillende sexlyst. Både alene og sammen med din kæreste.

De bedste hilsener Helle

Læs også: Min søn ser sex

Sponsoreret indhold