Kastekaniner fyldt med ris

Materialer
Ensfarvet stof til risposen og mønstret stof til ører.
Sådan gør du
Klip stofstykkerne til: 2 stykker til posen og 4 stykker til ører. Skabeloner finder du her:
kreative_ideer_uh38_kastekanin_skabelon_foto_lone_bjerregaard.pdf
Sy ørerne sammen to og to ret mod ret, vend og pres. Giv dem facon ved at lægge små læg nederst.
Læg ørerne mellem lagene til posen og sy sammen. Lad en åbning være til at vende igennem.
Vend og pres.
Sy med firedobbelt sort tråd et korssting og to franske knuder til henholdsvis snude og øjne.
Kom ris i posen og sy åbningen til.
KASTEKONKURRENCE
Stil en kurv et stykke væk og forsøg så at kaste alle tre kaniner ned i kurven. Jo mindre en kurv og jo længere væk den står, desto sværere er det at ramme – så sværhedsgraden kan let justeres efter alder og kasteevner.