Blachman: Sådan fordelte vi kategorierne

For første gang nogensinde fik dommerne selv lov til at fordele kategorierne mellem sig. I programmet ser man de tre, Lina, Remee og Blachman, sidde og tale om, hvem der skal have hvilken gruppe. Det virkede fuldstændig udramatisk. Hvilket det også var, fortæller Thomas Blachman.
- Der var på ingen uenighed mellem os tre overhovedet. DR ville selvfølgelig gerne have, at vi lavede noget ballade, men det ville vi ikke. Vi var lynhurtig enige om fordelingen, siger han til udeoghjemme.dk.
Thomas Blachman endte med den kategori, der gennem tiderne har været enighed blandt dommerne om, var den mindst attraktive kategori. Grupperne. Men det tager den skallede speedsnakker sig ikke af.
- For mig betyder det ikke noget. Jeg laver god musik hver gang, ligegyldigt hvem jeg får, siger han.
Dommertrioen i år er den sammen som den, der skød hele X Factor-bølgen i gang i Danmark tilbage i 2008. I år er det tredje gang de tre er sammen. Måden kategorierne er fordelt gør, at alle tre har haft hver deres kategori på et tidspunkt i løbet af de tre sæsoner. Det er er da også præcis derfor, Blachman synes, det er helt fair, at han er endt med den kategori.
- Det er meget naturlig, for jeg har aldrig haft grupperne i denne trio.
Vi er som et band
Det virker på mange måder som om, at det kører bedre end nogensinde ved dommerbordet. Ingen skænderier eller uenigheder. Endnu da. Det er også noget, veteranen har bemærket.
- Det er så fedt, jeg er skide glad for denne sammensætning. Det er gode folk, og jeg har super meget respekt for deres ting, siger Blachman om de to meddommere.
- De er markante på samme måde, som jeg er. Men det fungerer perfekt. Men det skal det også helst, vi er jo også som et band, der skal fungere, hvis det skal være til at holde ud at se på, siger han, inden han slår fast, at der dog kan nå at ske meget, når liveshowene går i gang.
Sådan ser top 24 ud:
Grupperne (Blachman):
ManBand
Albert og Anton
Anne Sophie og Ida
Ása og Carsten
Sascha, Ida og Catrine
Lea og Liv
Unge (Lina):
Fie
Henriette
Mathias
Pedram
Dannie
Hadiel
Nicolai
David
23+ (Remee):
Pernille
Steffen
Jamile
Tommy
Chaimae
Peter
Emil
Lucy
Populære historie om de kendte



Læs også masser af historier om De unge mødre på udeoghjemme.dk
Hos Ude og Hjemme følger vi også De unge mødre fra Kanal 4 på tæt hold, så du kan få alt det med, som du ikke ser på tv.
Se galleriet med de nye unge mødre fra sæson 17 nedenfor.