Højdramatisk udgave af Vild med dans

Der var drama for alle pengene, da niende udgave af årets Vild med dans løb over skærmen fredag aften. Afstemningsreglerne var lavet om, og Claudia blev kørt på skadestuen - så Mads Laudrup var nødt til at danse fællesdansen alene.
Ændringen af afstemningmåden er en dirkete konsekvens af den store interesse, der har været i befolkningen for Allan Simonsen. Fra flere sider har det heddet, at han ikke danser godt nok til stadig at være med i programmet. Men det er på ingen måde for at få Allan Simonsen sendt ud af programmet, at man har ændret reglerne, forsikrer TV 2's underholdningschef, Gitte Madsen.
- Vi gør det for at understrege vores stærke ønske om en retfærdig afstemning for alle parrene i seerafstemningen, siger hun.
Det mener du ikke, at der har været hidtil?
- Det der er vigtigt for mig, det er, at dem der sidder og ser programmet, oplever at det der sker, det er fairplay. Vi har oplevet nogle meget usædvanligt sælsomme aktiviteter rundt om programmet, som har taget udgangspunkt i, at man ikke nødvendigvis var nødt til at sætte sig ned for at se programmet. Derfor havde vi behov for at sende et stærkt signal til de 1,2 millioner seere, der sidder og følger programmet hver uge, siger underholdningschefen, der har fået lov af BBC i England til at ændre afstemningsmetoden, da det er dem, der har opfundet tv-formaet, og som dermed bestemmer over programmet.
LÆS OGSÅ: Allan Simonsens datter i tårer efter programmet
Er det et udtryk for, at I allerhelst ville have Allan Simonsen ud af programmet?
- Det har jeg overhovedet ingen holdning til. Jeg har altid holdt med vinderen. Det, der er væsentlig for mig, det er, at vinderen er den, som dommerne og seerne har valgt skulle vinde.
Men hvis alt havde været fint, så havde I vel ikke have haft behov for at ændre afstemningsreglerne?
- Det, der ikke er fint for mig, det er, at der er kommercielle virksomheder udenfor TV 2, der forsøger at stå på vandski efter programmet. Det synes jeg ikke er særligt fedt, fordi det ikke er fair overfor de seere, der sidder derhjemme og følger med i programmet.
Ændringerne betyder, at man først får den unikke sms-kode, man skal sende for at stemme på et par, under selve programmet. Samtidig er loftet for, hvor mange gange han kan stemme på et par også ændret fra tolv gange til fem gange. Det sikrer, håber TV 2, at det kun er dem, der reelt ser programmet, der stemmer.
LÆS OGSÅ: Kom med på besøg hos Vild med dans' "hemmelige" systue (masser af billeder)
Farvel til Norholt
Ændringen fik dog ingen betydning for Allan Simonsen og Sofie Kruuse. De strøg sikkert videre til næste runde. For øvrigt efter de havde danset, hvad dommerne mente, var deres bedste dans i hele konkurrencen.
I stedet for var det skuespiller Mathilde Norholt og Thomas Evers Poulsen, der måtte sige farvel til showet. De var i omdans med komikeren Uffe Holm og Karina Frimodt, der for anden uge i træk måtte på gulvet for at danse for deres liv.
Selvom Norholt og Evers var kede af ikke at skulle danse mere, så var de glade for den præstation, de havde leveret.
- Jeg har det faktisk okay med det. Jeg synes, at vi dansede så godt vi kunne. Vi kunne ikke have gjort det bedre. Det er det vigtigste, sagde Mathilde Norholt efter showet.
Claudia Rex kørt på skadestuen
Men som om der ikke havde været drama nok i løbet af aftenen, så endte Claudia Rex også på skadestuen. Hun trådte forkert under parrets slowfox.
Det var sent i aftes endnu uvist, om den skade, hun pådrog sig, var af en sådan karakter, at hun ikke kan deltage i næste uge.
- Jeg har kort talt med Claudia i telefon. Hun er selvfølgelig enormt ked af det, der er sket. Men hun var utrolig glad for, at vi gik videre og bad mig hilse mange gange, sagde Rex's partner, fodboldsspilleren Mads Laudrup, efter showet.
De fire par i næste uges kvartfinale er komikeren Uffe Holm og Karina Frimodt, bordtennisspiller Mie Skov og Mads Vad, fodboldlegende Allan Simonsen og Sofie Kruuse og fodboldspiller Mads Laudrup og Claudia Rex.
Populære historie om de kendte



Læs hvorfor her >>
Se alle de 12 par i Vild med Dans 2013 nedenfor