Lad dem tude
I X Factor er det deltagerne, der er i fokus. Normalt. Sådan var det ingenlunde i fredags. Mens de fleste allerede har glemt, hvad de otte tilbageværende deltagere sang, så står skænderiet mellem dommerkollegaerne Pernille Rosendahl og Thomas Blachman stadig lysende klart i bevidstheden. Et skænderi, der startede med, at Rosendahl i pausen opdagede, at flere af deltagerne havde grædt over de hårde dommerkommentarer, de havde fået efter deres optræden.
Men det får dog ikke Blachman til at ændre stil.
- De kan tude fra nu af til nytårsaften for min skyld. Den vej du går af, den er brolagt med tårer, sådan er det bare. Hvem er gode til noget i det her land, som ikke har grædt på vejen? Gå ind på en balletskole eller lignende. Tal med hvem som helst. Selvfølgelig skal man græde, det er en del af læreprocessen, fordi man altid udvikler sig to skidt frem og et tilbage. Man troede, at man var kommet to skridt frem, men finder så ud af, at man kun var kommet halvvejs frem, så kommer tårerne, siger han, da udeoghjemme.dk møder ham mandag formiddag, og fortæller, at han, der er en særdeles god trommeslager, selv har gået i den hårde skole.
Læs også: Patricia tryner Blachman
- Jeg fyldte avispapir i mine bukser, når jeg gik til undervisning, fordi min lærer sad og tævede mine ben med trommestikker, for at fortælle mig, hvordan det skulle lyde. Sådan er det bare. Vi skal ikke forkæle hinanden og bilde hinanden noget andet ind - det er hårdt arbejde, hvis man vil være god til noget.
Kun første gear
Selvom Blachman gav den gas i fredags, så er det ingenting i forhold til, hvis han lukkede helt op for posen, siger han.
- Jeg kører kun i første gear, jeg har seks andre gear, jeg kunne køre i. I kunne alle samme ligge og kaste op over mig, for jeg bliver aldrig træt af mig selv.
Man skal dog ikke tage fejl af den 47-årige musiker, producer og provokatør. Der er mening med galskaben.
- Jeg gør ikke det her for at få eksponering. Jeg har fået rigeligt eksponering. Jeg gør det, for at det her samfund kan blive et stort, stort samfund i stedet for et lille, lille samfund. Kunsten og fantasisen er et alternativ til det materialistiske, der kan være med til at skabe fremtidens samfund og det, vi skal leve af.
Læs også: Dennis knudsen vælter sig i babytilbud
Bekymret mand
Selvom det var Blachman, der var hårdest i kritikken, så var det Pernille Rosendahl, der for alvor satte fut under gryden ved at bekendtgøre, at hun synes, at programmet havde været "en skandale" og at hun var "rasende". Det kommer bag på hende, at hun reagerede så voldsomt.
- Jeg er overrasket, fordi det er ekstremt sjældent, det sker. Min mand ringede til mig i pausen og spurgte: "Er du okay, min skat?". Han kunne se på mig, at jeg var ked af det, siger hun.
- Men proppen røg af, fordi vi er lidenskabelige mennesker, og det er fint. Jeg er stolt over, at vi laver levende tv. Vi er passionerede mennesker, der brænder for det. Det er også det, der har fået os så langt i vores egne karrierer. Det er en del af kunstens væsen, at man kan tage ting ind og lade sig opfylde at det med hud og hår.
