Mille Dinesens store sorg: Har prøvet at få børn i 10 år

Mille Dinesen er kendt for sin rolle som Rita i TV2-serien af samme navn. Her spiller hun en skolelærer, der er enlig mor til 3 børn, og der er således rigeligt med ’småfolk’ i Ritas verden.
Sådan er det ikke for Mille Dinesen selv. Og det er hun meget påvirket af, for i 10 år har hun nemlig nu prøvet at blive gravid – uden held.
Mange dumme følelser
Det fortæller den 42-årige Mille Dinesen, som er kæreste med Carlsberg-direktøren Thomas Busch, i et nyt interview med Alt for damerne i denne uge.
Din alder bestemmer: Sådan er dine graviditetschancer
- Det har fyldt så meget, og der er så mange dumme følelser i spil i sådan en proces. Hele tiden skal man svinge sig op på hesten igen. Det er bare svært, at det er ude af kontrol - her er der bare en biologi, der ikke følger med, siger Mille Dinesen til Alt for damerne.
Opgiver at få børn
Hun har nu besluttet sig for at opgive babyprojektet for nu.
- Jeg kan mærke, at jeg ikke har lyst til at føle den skuffelse igen. Jeg er blevet lidt bange for den følelse, siger Mille Dinesen, som i stedet har anskaffet sig en hundehvalp.
- Hvem ved... måske sker det det helt magiske, at jeg rent faktisk får tankerne hen på noget andet og på den måde snyder systemet og mig selv, siger Mille Dinesen til Alt for damerne.
Styrk din fertilitet - 10 gode råd
Mille Dinesen er med i Vild med dans 2016, der har premiere i aften kl. 20.00 på TV2 - se resten af holdet her:
De er med i 'Vild med dans 2016'

