Kendte

Parret fra 'På røven i Nakskov': Modgang har styrket os

6. september 2016 af Maibrit Jürs
Foto: Søren Lamberth og privat
Livet har ikke været nogen dans på roser for Irene og Kenneth fra TV 2’s programserie om livet i Nakskov. Men den modgang, der var ved at koste dem ægteskabet, har nu givet dem styrke og indsigt nok til at tro på kærligheden – trods alt.

– Man er nødt til at acceptere hinandens forskelligheder og lade være med at forsøge at lave om på hinanden.

Sådan lyder Irene Trangbæk Rasmussens opskrift på et godt ægteskab.

Landmand søger kærlighed: Opmærksomheden blev for meget for Ruud

Irene og hendes mand, Kenneth Rasmussen, ved, hvad de taler om. For to år siden gik bølgerne nemlig så højt i deres lille hus i Stokkemarke på Lolland, at parret valgte at gå hver til sit efter 17 års ægteskab.

Modgang blev for meget

De følte sig ellers som ”soulmates”, men livets modgang blev for meget at bære for Irene og Kenneth, der medvirker i TV 2-udsendelserne ”På røven i Nakskov” og ”Stadig på røven?”

– Vi skændtes hele tiden, fortæller 44-årige Irene.

Årgang 0-far stiller op til Folketinget

Forud for separationen kæmpede parret i tre hårde år for at få forholdet til at fungere, men det var op ad bakke. For da Kenneth faldt og ødelagde ryggen, måtte han sige farvel til sit drømmejob som eksportchauffør. Faktisk måtte han sige farvel til meget mere end det.

– De første tre måneder lå jeg ned døgnet rundt. Jeg kunne ikke engang gå på toilettet, så Irene måtte gøre alt for mig, fortæller Kenneth.

Udviklede depression

Ud over at skulle pleje mand og tre børn brugte Irene alle kræfter på at få en erstatning til Kenneth. Det tog flere år, og i mellemtiden udviklede hun en svær depression.

– Jeg gik ned, fordi det hele sejlede. Både økonomisk og følelsesmæssigt. Og jeg stod mere eller mindre alene med ansvaret for tre børn, hus og hund, fordi Kenneth havde det så dårligt, siger Irene i et nyt interview i Ude og Hjemme.

Krig mellem 'De unge mødre': Katherina og Amanda Sisse reagerer

Irene gik i behandling hos en psykiater, der foreslog hende at prøve meditation, og den vogn hoppede Kenneth hurtigt med på.

– Jeg mediterede 10-12 timer om dagen, og jeg mærkede hurtigt, at det hjalp. Det fik mig også til at tænke over min situation. Jeg kan huske, jeg en aften lå i min seng og tænkte, at nu gad jeg ikke mere. Næste morgen gik jeg med hunden, som jeg plejer, og så gik det pludselig op for mig, at jeg slet ikke havde ondt. Jeg løb hele vejen hjem og råbte ”Jeg har ikke ondt! Jeg har ikke ondt!”, fortæller 46-årige Kenneth grinende.

Kunne ikke kende sin mand

Efter at have levet en zombie-tilværelse med høje daglige doser morfin, følte han nu, at han kunne klare hele verden. Samtidig opdagede han, at han var clairvoyant.

– Jeg kunne pludselig se, hvordan hele verden hang sammen, siger Kenneth.

Silas Holst: Her er mine favoritter i Vild med dans 2016

For depressive Irene var det lidt af en mundfuld. Hun kunne ikke længere kende sin mand.

– Han gik og rablede, så vores venner troede, han var blevet psykotisk. Jeg kaldte ham Kenneth Den Almægtige, fortæller hun og klapper kærligt sin mands lår.

Kæmpe ego ødelagde forhold

Men dengang havde Irene ikke så let ved at se det fantastiske i, at hendes mand var rask. For mens Kenneth fløj af sted med hovedet i skyerne, stod hun tilbage med stakken af ubetalte regninger, vasketøj og flade madpakker.

– Kenneths ego var kæmpestort, og jeg kunne slet ikke følge med, fortæller Irene.

Kenneth indrømmer, at hans udvikling nok var en væsentlig grund til, at de til sidst gik fra hinanden.

I Ude og Hjemme, der er på gaden onsdag den 7. september 2016, kan du læse hele historien om, hvordan Kenneth og Irene fandt tilbage til hinanden og til kærligheden.

Her kan du se nogle skønne billeder af det forelskede par:

På røven i Nakskov: Irene og Kenneth i med- og modgang

Sponsoreret indhold