Kendte

Vild med dans-værtinde: Jeg havde ikke lyst til at være der

2. november 2013 af Martin Hjort/StarPress. Foto: Martin Hjort/StarPress
Sarah Grünewald var meget brødbetynget efter dobbelt navnebommert i Vild med dans.

For Vild med dans' nye værtinde var fredagens program på alle måder et program, hun helst vil glemme så hurtigt som muligt. Programmet havde besøg af to forskellige liveoptrædener. Begge gange formåede den smukke værtinde at sige deres navne forkert.

Bollywood-sangeren Anita Lerche blev til Frida Lerche. Men som om det ikke var slemt nok, så blev den store danske sangerinde Lis Sørensen til Søs Fenger.

- Det var en rigtig lortedag. For mig er et navn meget personligt. Jeg gør mig altid umage med folks navne, så det var ikke bare en lille fejl, at jeg kom til at sige det forkert. Og så endda to gange, lød det brødbetynget fra Sarah Grünewald efter showet.

Populære historier om de kendte

Sarona fra Singleliv føler sig forfulgt af eks-kæresten Samuel.

Læs historien her >>
Jette fra Mig og min mor har tabt sig 35 kilo efter fedmeoperation.

Læs historien her >>

Sandra fra Ekstremt fed kunne ikke holde sit vægttab - nu er hun igen for tyk.

Læs hvorfor her >>

- Jeg blev enorm pinlig berørt over det. Jeg ved jo, at der sidder 1,3 millioner og kigger med. Jeg havde slet ikke lyst til at stå på gulvet mere. Jeg havde mest af alt lyst til at grave mig ned. Det svarer jo til, at jeg sagde "Tak for i aften, Mogens" til Claus (Elming, red.) efter programmet, griner hun og fortæller, at hun var hurtigt henne ved den store danske sangerinde for at undskylde efter fejlen.

- Jeg kan ikke sige andet end undskyld. Hun tog det pænt. Hun sagde, at hun ikke havde hørt det, fordi hun havde musik i ørene, siger hun mens hun forsøger, at finde noget der kan forklare hendes forveksling af Lis Sørensen og Søs Fenger.

- Jeg kender Søs Fenger, så jeg havde nok hende i tankerne. Men det undskylder det naturligvis ikke. Det er den største bommeret, jeg har lavet i showet.

Se alle de 12 par i Vild med Dans 2013 nedenfor

Sponsoreret indhold