Livsstil

Klip selv: Hjerter Dame til fastelavn

10. februar 2015 Eva Catter
Lone Bjerregaard
Hvad er mere oplagt end at optræde som Hjerter Dame, når valentinsdag og fastelavn falder i samme weekend? Alt, hvad der kræves, er en krone, der er en dronning værdig – også selv om den kun er af papir.
Fastelavnskrone klippet i guldkarton.
Fastelavnskrone, som klippes i guldkarton.

Materialer til fastelavnskrone
Guldkarton i A4-størrelse – her er brugt en æske/pose fra Magasins juleindpakning, ½ ark rødt silkepapir og lidt rød karton, lim, eventuelt et hjerte-stanseværktøj og elastiktråd eller smykkeelastik.

Sådan gør du
Klip et 3 centimer bredt bånd af guldkartonen i arkets længde, 29,7 centimer, og lim det sammen til en ring.

Klip 3 bånd i samme længde, 1,5 centimeter brede, og lim dem fast jævnt fordelt i ringen, så de krydser hinanden i toppen.

Lim de tre bånd sammen her.

Giv båndene et skarpt buk de seks steder, hvor de kommer frem fra ringen, og rund dem let, så kronen får den rette facon, men uden at kartonen får knæk.

Find skabelonen her: kreative_ideer_uh_07_skabelon_dronningekronepynt.pdf

Lim de 6 lijler på kronen mellem båndene. De to sidste limes sammen bagside mod bagside ved selve blomsten, ”benene” klippes til og bukkes til hver sin side, så de kan bruges til fastgørelse på kronen.

Klip eller stans hjerter af rød karton og lim dem på kronen.

Fyld kronen med sammenkrøllet silkepapir.

Sæt en elastiktråd i, så kronen kan sidde fast på Hjerter Dames hoved.

SE OGSÅ: Pynt til fastelavnstønden

Fine fastelavnskostumer til ungerne

Sej Spiderman-dragt. Set til 249 kr.

Køb kostumet her >>

Elsa prinsessekjole fra den populære Disneyfilm Frozen. Set til 279 kr.

Køb kostumet her >>

Er Pippi populær derhjemme, så er dette måske det rette kostume. Set til 269 kr.

Køb kostumet her >>

Artiklen indeholder affiliatelinks.

Sponsoreret indhold