Kultur

Alle tiders Eurovision

12. maj Af Helle Hartz. Foto: PR
Foto: PR
Eurovisionen har rullet over skærmen siden 1956, og er i dag den længst kørende årlige tv-sangkonkurrence nogensinde. Undervejs har vi stiftet bekendtskab med både bizarre udklædninger, pyroteknik, vindkanoner, orker og meget mere. Tag med på et nostalgisk tilbageblik her.
-

De begyndte her …

Nogle af de største stjerner har deltaget i Eurovisionen – flere fik faktisk deres internationale gennembrud her, mens andre fik mulighed for at understrege deres talent.

Fire år før Olivia Newton-John vandt alles hjerter som Sandie i dansefilmen ”Grease”, havde hun markeret sig i Eurovisionen i 1974 for Storbritannien med sangen ”Long Live Love”.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Cliff Richard, der allerede turnerede med sit band ”The Cliffters”, deltog første gang i 1968 med hittet ”Congratulations”.

Superstjernen Céline Dion fik sit officielle gennembrud, da hun stillede op for Schweiz med nummeret ”Ne partez pas sans moi”.

Så er der selvfølgelig også vores naboland Sveriges ABBA, der hittede både i grandprixet og verden over med deres ”Waterloo”.

ABBA ved Eurovisionen i 1974, hvor de vandt med "Waterloo".
Foto: Olle Lindeborg/Ritzau Scanpix

Yngste og ældste

I 1990 blev det besluttet, at deltagere i Eurovisionen ikke måtte være under 16 år.

Før da, havde flere af artisterne været purunge: Belgiske Nathalie Pâque repræsenterede Frankrig i 1989, og hun var 11 år. Samme år deltog også den 12-årige Gili fra Israel.

Men hende, der nok huskes bedst fra det årti, er Sandra Kim med nummeret ”J’aime la vie”. Hun var 13 år og vandt hele molevitten.

I den anden end af skalaen, hvor der ikke er nogen aldersbegrænsninger, er den 95-årige Emil Ramsauer fra det Schweiziske band ”Takasa” i 2013.

Sandra Kim var bare 14 år, da hun vandt med "J'aime la vie".
Foto: Inge Gjellesvik/Ritzau Scanpix

12 point

Med syv sejre er Irland det mest vindende land.

Tre af gangene var Johnny Logan involveret; han vandt selv to gange med numrene ”Just another year” i 1980 og ”Hold me now” i 1987. Og han havde skrevet sangen ”Why me?”, som sangerinden Linda Martin vandt med i 1992.

I den periode fik Irland ofte det højeste antal point, 12, der på fransk hedder ”douze”. Så sætningen ”Ireland douze point” blev nærmest et fænomen, og Johnny Logan fik tilnavnet ”Mr. Eurovision”.

Johnny Logan i Eurovisionen i Haag i 1980.
Foto: Bent K. Rasmussen/Ritzau Scanpix

Bare fødder

Gennem Eurovisionens historie har der “kun” været fire barfodede artister på scenen – og de har alle har vundet: Engelske Sandie Shaw i 1967, tyrkiske Sertab Erener i 2003, russiske Dima Bilan i 2008, svenske Loreen i 2012, og vores egen Emmelie De Forest i 2013.

Danske Emmelie De Forest på bare fødder til Eurovisionen i 2013.
Foto: Mega

Norges yderpoler

Norge har en spændende historie i Eurovisionen: De har vundet titlen tre gange, nemlig i 1985 med ”La det swinge” af Bobbysocks, i 1995 med ”Nocturne” af Secret Garden og i 2009 med ”Fairytale” af Alexander Rybak.

I den modsatte ende har de oplevet at komme på sidstepladsen hele 10 gange, hvilket er en rekord.

Helt slemt var de fire år, hvor nordmændene ikke fik et eneste point.

Den norske hjerteknuser Alexander Rybak, som vandt i 2009.
Foto: Mary Evans/Ritzau Scanpix

Dyr på scenen

I Eurovisionen er det ikke tilladt at have levende dyr med på scenen. En regel, der kom til, efterhånden som sceneshowene udviklede sig, og flere artister begyndte at ønske det.

Så artisterne har måttet tænke kreativt for at få dyr på scenen.

Lad os nævne et par stykker: Luxembourg i 1980, hvor korsangere var klædt ud som pingviner. Irland i 2008, hvor forsangeren var klædt ud som kalkun. Italien i 2017, hvor der var en udklædt gorilla på scenen, og Aserbajdsjan i 2017, hvor der var en mand med et hestehoved på scenen.

Og i fjor havde vi fornøjelsen af en hel gruppe gule ulve med Norges Subwoolfer, der sang og dansede i nummeret ”Give that wolf a banana”.

Et helt hold norske, gulve ulve i gruppen "Subwoolfer".
Foto: Jessica Gow/Ritzau Scanpix

Stærk debut

Serbien deltog første gang som et selvstændigt land i Eurovisionen i 2007.

Det var med den 24-årige Marija Serifovic, der med sit jakkesæt og kortklippede hår sang den stærke og følsomme sang ”Molitva” (på dansk ”Bøn”, red.).

Det gjorde hun så godt, at hun også vandt. Hvilken debut!

En stærk debut fra Serbien i 2007 med nummeret ”Molitva”.
Foto: Joerg Carstensen/Ritzau Scanpix

Multikønnede artister

I 1998 var der mange, der tabte kæben, da israelske Dana International tonede frem på skærmen med nummeret ”Diva”. Dana var nemlig født som mand, men havde skiftet køn til kvinde. Og hun vandt.

Senere deltog både drags, transvestitter og alt derimellem.

I 2007 deltog Verka Serduchka – en ukrainsk drag queen – i en blændende glimmerkjole med tilhørende paillethat med nummeret ”Dancing Lasha Tumbai”. Samme år havde danskerne også en deltagende drag, nemlig DC – Drama Queen, som desværre ikke kvalificerede sig til finalen.

Bedre gik det for den skæggede kvinde Conchita Wurst, der stillede op for Østrig med nummeret ”Rise like a Phoenix” i 2014 og løb med sejren.

Conchita Wurst aka "Den skæggede dame" strålede, da hun vandt i 2014.
Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix

Monstrøs ventetid

I modsætning til Serbien, der vandt, første gang de deltog, har Finland måtte vente længe på at vinde. Hele 54 år skulle der gå, før finnerne endelig kunne løbe med trofæet.

Så var det til gengæld også med en sang, der går over i historien. Lordi, der vandt, er nemlig et heavy metal-band, der ifører sig monsterkostumer og skrækindjagende masker.

Og iført den mundering vandt de Eurovisionen i 2006 med nummeret ”Hard Rock Hallelujah”.

Den finske monstergruppe "Lordi", der løb med trofæet i 2006.
Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix

To tyskere

Tyskland er det eneste land, der har været med i samtlige grandprixer.

Trods det, har Tyskland kun vundet to gange; I 1982 med nummeret ”Ein Bisschen frieden” af Nicole og i 2010 med nummeret ”Satellite” af Lena.

En ung og uskyldig Nicole sang sig ind i alles hjerter i 1982.
Foto: Martin Athenstädt/Ritzau Scanpix

De helt skøre

Én af de fantastiske ting ved Eurovisionen, er de mange spektakulære og bizarre outfits og optrædener, hvoraf mange er gået i glemmebogen.

Der var f.eks. Lettiske pirater i 2008, den irske enæggede tvillingeduo Jedward med koniske frisurer i 2011 og i galaktiske kostumer i 2012. Australiens svævende fe på pinde, højt hævet over jorden i 2019, og en gigantisk thumbs up finger, der dansede rundt i baggrunden i Tysklands bidrag i 2021.

Men et indslag, de fleste fans sent vil glemme, er de russiske bedstemødre med det hårdtslående navn ”Buranovskiye Babushki”. I 2012 deltog de med nummeret ”Party for everybody”, hvor de dansede rundt i traditionelle folkedragter, mens de sang sig til en andenplads.

Gamle damer kan også være med i Eurovisionen.
Foto: David Mdzinarishvili/Scanpix Denmark

Eurovisionen i år byder også på mange skøre og skæve indslag, og det bliver spændende at se, hvem der løber af med sejren, når den store sangkonkurrence ruller hen over tv-skærmene lørdag den 13. maj, kl. 21.

Sponsoreret indhold