Alvin Stardust: Stjerne ved et tilfælde

Hvis man kender glamrockperlen ”My Coo Ca Choo” fra 1973, så kender man også Alvin Stardust. Han var en af glamkongerne i 70’erne og første del af 80’erne og slog igennem med netop den sang uden overhovedet at have noget med sangen eller pladen at gøre.

Han var tilfældigt på rette sted og rette tid, akkurat som i 1961, da han overtog rollen som sangeren Shane Fenton og kom på tv og fik pophits.

10 år senere gjorde glamrocken sin entré, og da den tidligere Shane Fenton på det tidspunkt arbejdede sammen med komponisten Peter Shelley på et pladeselskab i London, blev han hvirvlet ind i begivenhederne.

Shelley skabte nemlig den inciterende ”My Coo Ca Choo”, men ville ikke selv være glamsanger. Det gav den tidligere Shane Fenton en ny chance. Under det nye navn, Alvin Stardust, blev han en af 70’ernes store musikalske personligheder, der satte gang i glambølgen med megahit som bl.a. 70’ernes ”You You You”, ”Jealous Mind” og 80’ernes ”Pretend” og ”I Feel Like Buddy Holly”.

Han havde sin gang på de bonede glamscener indtil midten af 80’erne, men kunne fortsætte på turnéer med andre 60’er- og 70’er-navne frem til sin død i 2014.

Læs også: Simon & Garfunkel: Globalt vokalt eventyr

Alvin Stardust - med på et afbud

Alvin Stardust hedder egentlig Bernard William Jewry og blev popstjerne to gange.

Hans mor bestyrede en udlejningsejendom i Londons omegn, hvor musikere kunne leje værelser for kortere eller længere perioder, og unge Bernard lærte en del af dem at kende.

Som 16-17-årig fik han en fritidstjans som roadie for teenagebandet Shane Fenton & the Fentones. Gruppen sendte et bånd til BBC i håbet om, at den store radio- og tv-station kunne bruge dem til et indslag i en ungdomsudsendelse. Desværre blev sangeren kort efter alvorligt syg og døde af sin barndoms gigtfeber, og musikerne besluttede at opløse gruppen. Inden det kom så vidt, fik de brev fra BBC: Gruppen var godkendt til audition.

Den afdøde sangers mor opfordrede drengene til at fortsætte og lade en anden sanger kalde sig Shane Fenton, og da den unge Bernard hørte det, aflagde han prøve og blev antaget.

Nu var Bernard ikke roadie længere, og pludselig havde han kunstnernavnet Shane Fenton.

Gruppen kom fint gennem auditionen og fik en vis succes med at lade sig inspirere af Cliff & Shadows og fik en del pæne hit med sange som ”I’m A Moody Guy”, og ”Cindy’s Birthday”. Den kom endda med i spillefilmen ”Play It Cool” med en del andre store britiske popstjerner.

I længden kunne de dog ikke klare sig i konkurrencen, men til gengæld fik Bernard en kæreste i branchen. Sangerinden Iris Caldwell var søster til Rory Storm, som havde en vis Ringo Starr som trommeslager, inden Ringo blev en Beatle. På den måde lærte Bernard hurtigt kollegerne at kende, blev i branchen, fik job på et management-bureau og sang i mindre klubber i weekenden sammen med Iris.

Hop ind i rollen

Men 70’erne åbnede for nye muligheder, og her indtraf endnu et tilfælde. Bernard kendte efterhånden det meste af den engelske popbranche, og da glamrocken holdt sit indtog på hitlisterne, fandt hans gode ven, sangskriveren Peter Shelley, på at skabe et nyt farverigt fænomen til genren. Og her kom Bernard ind i billedet.

I første omgang skrev Shelley sangen ”My Coo Ca Choo”, indspillede den selv, men havde ikke lyst til at optræde. Han havde dog en lille andel i et helt nyt pladeselskab, som rigmanden Michel Levy stod for. Det havde endnu ingen kunstnere, så hvorfor ikke give Bernard chancen som Alvin Stardust?

Sangen røg til tops på den engelske hitliste, men det var Shelley, der sang under navnet Alvin Stardust.

Så Bernard kom i arbejdstøjet, overtog rollen og navnet, akkurat som han 10 år tidligere overtog Shane Fenton-rollen. Han mimede til Shelleys ”My Coo Ca Choo” på BBC’s Top of the Pops program, og så var han glampopidol. I lagt højere grad end 10 år tidligere.

Heldigvis havde han sin tidligere karrieres erfaring. Han kunne sagtens selv synge ”My Coo Ca Choo” i det sceneshow, han fik strikket sammen med Shelleys hjælp, og på alle efterfølgende indspilninger var det ham selv, der sang. Shelley selv fik kort efter sit eget hit med den morsomme ballade ”Love Me, Love My Dog”.

Se også: The Everly Brothers: Harmonier med mislyde

Hyggelig fyr

Bernard fik professionel hjælp til at bygge et glam-image op – delvist baseret på David Bowies Ziggy Stardust-rolle samt den engelske 50’er-rock’n’roll-sanger Vince Taylor. Den ene var en fiktiv figur, den anden en ægte engelsk rocksanger med anderumpe-pomad-hår, hofte-vridninger og lån fra Elvis og specielt Gene Vincent.

Bernard arbejdede for anden gang med en ny identitet, som han var professionel nok til at udvikle og udleve på scenerne og ikke mindst i tv. Den identitet kom til at følge ham resten af livet og førte ham i første glam-division med Slade, Sweet, Suzi Quatro, Mud og T. Rex. Selv om David Bowie selv gik videre i andre iscenesættelser, forblev der en del af hans Ziggy-figur i Alvin Stardust.

Alvin Stardust var så stor en konstant succes gennem 70’erne og 80’erne, at han også efter hitbølgen blev efterspurgt som tv-entertainer – bl.a. med eget tv-show ”It’s Stardust” i 1989. Siden turnerede han i Europa og Australien med sit glamshow.

Jeg fik også besøg af ham, da jeg i 1983 var vært på den svensk/danske tv-serie ”Øresound”. Han arriverede til studierne i Malmø og viste sig at være en rigtig hyggelig fyr, hvis store ønske var at få en rigtig svensk korv med potatismos (pølse med kartoffelmos, red.), og det kunne vi jo ret let tilbyde ham.

I midten af 70’erne blev han skilt fra sin hustru Iris, og i 1981 indledte han et kort ægteskab med skuespillerinden Lisa Goddard.

I 2014 var han netop færdig med et helt nyt album, da en tidligere kræftdiagnose vendte tilbage. Efter kort tids sygdom døde Bernard, Shane eller som publikum husker ham bedst Alvin Stardust. Han efterlod sig sin tredje kone, skuespillerinden Julie Paton, som han var gift med i næsten 27 år – samt to sønner og to døtre. Cliff Richard er gudfar til den yngste.

Hans sidste album udkom efter hans død i slutningen af 2014 med titlen ”Alvin”.

Læs også: Hans musik blev kaldt syndig: Elvis er stadig The King