Kultur

Anne-Grethe Bjarup Riis åbner op om sit livs krise

30. december 2020 Vært: Christina Sander. Foto og video: Kaspar Wenstrup, Gregers Overvad, Martin Høien
2020 har budt på mange sjove, rørende og ærlige øjeblikke i talkshowet "Mit livs overskrift". Her kan du se fem af de bedste øjeblikke. Fra Anne-Grethe Bjarup Riis, der åbent taler om sin søns forløb med leukæmi, til Ditte Julie Jensen, der fortæller om, hvordan det var at gennemgå en meget grim og offentlig skilsmisse.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Hvordan føles det at få skrevet artikler om det mest private i livet? Det spørgsmål er udgangspunktet i talkshowet "Mit livs overskrift", hvor kendte kommer ind og taler åbent om nogle af de artikler, der er skrevet om dem. Se fem af de bedste øjeblikke fra 2020 i videoen ovenfor.

Se alle videoer fra "Mit livs overskrift" her.

Ramt af leukæmi

Forfatter og filminstruktør Anne-Grethe Bjarup Riis var blandt gæsterne i 2020. For få år siden gennemgik hun sit livs krise, da hendes 8-årige søn blev ramt af leukæmi.

Selvom han har det godt i dag, var det en oplevelse, der stadig er svær for Anne-Grethe Bjarup Riis at sætte ord på. I "Mit livs overskrift" fortalte hun om en af de oplevelser, hun stadig får det dårligt af at tænke på.

Se også Anne-Grethe Bjarup Riis fortælle om, hvordan hun mistede sit selvværd, da hendes søn fik kræft.

Smed vielsesring i skraldespanden

Også bagedystdeltager Ditte Julie Jensen har lagt vejen forbi talkshowet, hvor hun fortalte om at have oplevet sin skilsmisse blive til overskrifter. Det skete efter, hendes nu eksmand lagde en video på Instagram, hvor han smed sin vielsesring i skraldespanden.

Ditte Julie Jensen fortalte i interviewet ærligt og åbent om, hvordan det var at opleve så grim og offentlig en skilsmisse.

Se hele interviewet med Ditte Julie Jensen her.

Kæreste med Michael Hardinger

Forsidefruen Karina Von d'Ahé har også gæstet "Mit livs overskrift". Som ung rejste hun rundt i hele verden som model, men arbejdede også i Danmark i en periode, hvor hun blev kæreste med Shu-bi-dua-legenden Michael Hardinger.

Det var et parforhold, der trak mange overskrifter dengang, fordi der var en anseelig aldersforskel imellem de to. I talkshowet åbnede hun for første gang op om, hvordan kærligheden opstod.

Se også: Forsidefrue: "Jeg fik at vide, jeg skulle tabe mig".

Tvangstanker

Den tidligere danser og radiovært Claudia Rex fortalte i talkshowet om, hvordan hun hele sit liv har kæmpet med OCD. Tvangstanker om, at hun skal pege sine fingre, tæer og øjne væk fra personer, hun elsker. Ellers er hun bange for, at der vil ske dem noget.

Hun havde egentlig fået styr på sin OCD, men da hun blev mor for første gang, kom den galloperende tilbage.

Se hele interviewet med Claudia Rex her.

Tog sin eksmand i utroskab

Den tidligere talkshowvært og innovationsdirektør Pernille Aalund har også været gæst. Her fortalte hun om, hvordan hun oplevede sin nu eksmand være utro. Det var en periode, hvor de havde små børn, og den ene var syg af astma. Derfor var Pernille Aalund meget på hospitalet med ham.

En aften kom hun og sønnen uanmeldt hjem fra hospitalet, hvor hun tog sin mand i færd med at kysse en afklædt kvinde. I interviewet fortalte hun om sin reaktion på episoden, der nu ligger flere år tilbage.

Alle interviews kan ses i fuld længde her.

Sponsoreret indhold