Annemette Voss står frem om sin svære fortid: Jeg ramte bunden

For syv år siden stod Annemette Voss uden for en Netto og pressede en bunke aviser ned i en blå container. Aviserne havde hun lige slæbt ud fra forretningen. Og hun havde ikke betalt for dem.

På forsiderne var et billede af en smilende Annemette med en flot kage. Det var der ikke noget nyt i, for på det tidspunkt var hun en af stjernerne i Den store Bagedyst på DR, som blev fulgt af næsten halvanden million danskere. Hendes smil og kager var alle vegne. Det var også derfor, at historien fyldte hele forsiden den dag, det kom frem, at hun skulle skilles fra faren til sine to små drenge. En forside, som Annemette bare ville have lagt ned på bunden af en blå container.

Succes og dyb krise på en gang

Beslutningen om skilsmissen blev taget præcis den aften, hvor første program af Den store bagedyst kørte over skærmen. Så mens Annemette tog seerne med storm med sin vindende personlighed og imponerende kager, var hun i så dyb krise derhjemme, at det var en bedrift bare at smøre leverpostejmadder til børnene.

- Det var mit livs optur og nedtur på én og samme tid. I det offentlige billede var jeg rigtig glad, og folk så mig som en succes. Men i virkeligheden havde jeg det hæsligt. Alt det, jeg havde baseret mit liv på, blev revet væk fra mig, siger Annemette, som stod sejrrigt tilbage som vinderen af Den store Bagedyst 2013.

Læs også: Jeg bad min kollega om børn

Kunne ikke huske, hvad man spiste til aftensmad

”Hvor er du supersej,” skrev venner og bekendte til hende.

”1000 tak,” svarede Annemette tilbage. I dag ville hun ønske, at hun havde svaret noget helt andet.

- Jeg havde jo aldrig haft det værre, så jeg skulle have skrevet, at jeg havde brug for, at nogen kom forbi og lavede en lasagne til mig. For jeg kunne ikke længere huske, hvad man spiste til aftensmad. Jeg vidste ikke, hvad der var op og ned.

Så Den store bagedyst igen og igen

Men Annemette røbede ikke, hvordan hun havde det. I stedet satte hun en dvd på med Den store bagedyst, som hun så igen og igen aften efter aften.

- I dag kan jeg de afsnit udenad. Det var ikke fordi, jeg nød at se mig selv på TV, men det var en behagelig verden at kigge ind i, for det var det eneste tidspunkt, jeg kunne huske, hvor jeg havde haft det godt.

Skrev selvmordsbrev som 17-årig

Der var meget langt fra den Annemette, som sad hjemme i sofaen og græd over sin skilsmisse til den Annemette, der pyntede kager på skærmen. Den forskellighed kan være nedbrydende. Af erfaring vidste Annemette kun alt for godt, at det koster at være en anden, end man i virkeligheden er. Og hvis hun havde glemt det, kunne hun bare læse det selvmordsbrev, hun selv skrev som 17-årig.

Har valgt at være ærlig om den svære fortid

I dag er Annemette 36 år. Hun har været et smilende ansigt i offentligheden i mere end syv år, hvor hun har udgivet mere end 15 bagebøger. Men hun vil ikke længere lade som om, hun er en anden, end hun er. Hun vil også vise, hvad hun indeholder under flødeskummet og pynten. Derfor har hun netop udgivet den ekstremt ærlig podcast ”Lille spejl på væggen der, ” hvor hun i fem afsnit fortæller om sine kampe i livet mod angst, ensomhed, mobning og en ødelæggende spiseforstyrrelse.

Læs også: Jeg elsker min utro eksmand

Kastede sin mad op

Annemette var 17 år, da hun ramte bunden. At hun befandt sig dernede i det dybeste sorte hul, var der måske ikke mange, der kunne se. Udad til var hun den kønne pige med topkaraktererne og familien, der boede i et af Vejles dyreste kvarterer. Næsten ingen vidste, hvordan hun over en periode på tre år gik ud på toilettet og kastede sin mad op. Ingen vidste, hvor svært hun havde det med sine forældre, fordi de ikke forstod, hvad hun kæmpede med. Og ingen vidste, hvor meget hun anstrengte sig for at blive en del af fællesskabet på handelsskolen. Hvordan hun prøvede at være en anden, så de andre ikke vendte hende ryggen, når hun kom ind i klassen.

Spillede en anden

- Jeg brugte i hvert fald et halvt år på at spille en anden, end jeg var. Det var så hårdt, at jeg til sidst ikke kunne holde mig selv ud, siger Annemette, som en dag fik nok og satte sig ned og skrev et selvmordsbrev. Livet var blevet så svært at bære, at hun havde brug for en udvej. Gudskelov var det ikke den udvej, hun endte med at vælge. Annemette pakkede i stedet en taske og gik ud ad døren fra det pæne hus på Strandvejen i Vejle og forlod sit barndomshjem.

Mor greb en kniv

Kort inden havde hun haft et voldsomt skænderi med sin mor. Det havde de haft før, men denne gang var det sluttet med, at hendes mor havde trukket en skuffe ud og grebet en kniv. Så desperat var hun som mor. Og så dybt nede i hullet var Annemette.

Men det kan også være en fordel endelig at ende helt nede på bunden. For så er man nødt til at gøre noget nyt. Det gjorde Annemette den aften, hvor hun tog sin taske og kørte om på den anden side af Vejle fjord for at ringe på hos sin storebror Søren.

- Alt i mit liv var kaos. Jeg var ikke tryg i skolen, og jeg var ikke tryg hjemme. Men hos min bror fik jeg en base, hvor jeg vidste, at han forstod mig og lyttede til mig, siger Annemette, som boede hos sin bror i 10 dage. Og det var lige præcis nok til, at hun havde samlet kræfter til at tage et nyt og dristigt spring. Uden hverken at spørge nogen til råds eller om lov, skrev hun et brev til Niels Brock i København, hvor hun en måned inde i skoleåret søgte ind på den internationale linje.

Kæmpede sig til en plads i klassen

Dagen efter tog hun toget til hovedstaden for at møde op på skolen iført sit pæneste tøj og sko så høje, at hun slingrede en anelse. Men hendes skridt var alligevel selvsikre, da hun gik hen mod velkomstskranken. Godt nok havde hun ikke fået svar på sit brev. Og godt nok kunne en receptionist meddele hende, at hun stod på den forkerte skole på et forkert sted i byen. Men Annemette vraltede bare videre til den anden adresse, og selvom hun endte med at sidde overfor en rektor, der tålmodigt forklarede, at en plads på studiet krævede, at man søgte optagelse et år inden, så blev Annemette ved med at tale sin sag. Og samme dag fik hun en plads i den internationale klasse. Den plads kom til at ændre alt. For i København fik Annemette en ny start. Hun fik nu studiekammerater med samme ambitioner som hende selv. Og hun fik frem for alt mulighed for at være sig selv.

Det gamle problm kom tilbage

Og det kom Annemette langt på at være. Så langt at hun blandt andet vandt Den Store Bagedyst. Det var både velfortjent og imponerende. Problemet var bare, at hun pludselig var den store vinder i offentligheden, mens hun følte sig som den store taber i privatlivet. Og så var det gamle problem tilbage.

Annemette var igen ikke sig selv.

Panik i IKEA

Godt nok kom hun videre efter skilsmissen og blev lykkelig igen med sin nye mand Micky, som hun har fået sønnen Luca med. Men Bagedysten satte en kæmpe bølge af opmærksomhed og forretning i gang, og Annemette lod sig rulle med og sagde sit job op for at være ”Bagedyst vinderen Annemette Voss”. Det var hun god til. Måske også for god. I foråret 2018 blev den rolle nemlig for meget, og en dag stod hun pludselig midt i IKEA og klamrede sig til en trådkurv med angsten hamrende i kroppen.

Næste dag var det en dørkarm, hun måtte støtte sig op ad, da panikken vendte tilbage.

Gik ned med angst

- Jeg gik helt ned med angst i den periode. Det var især de små biplyde fra telefonen, der udløste det. Jeg kunne simpelthen ikke klare at modtage sms’er eller mails, for jeg tænkte hel tiden: Hvornår kommer den besked, der river gulvtæppet væk under mig, siger Annemette, som i dag kan se, at hun havde haft for travlt med at udleve en drøm, der egentlig ikke var hendes egen.

- Jeg havde kun den kage-hest at ride på, så jeg indgik i en masse job og samarbejder, som faktisk ikke passede til mig. Jeg brød mig ikke om at lave YouTube videoer, hvor jeg skulle stå og være kæk og smart. Det var slet ikke mig. Og det var ikke mig at skulle sælge bageredskaber, overskud og kageglimmer hele tiden. Jeg hadede også at stå på den piedestal og blive kaldt ”Kagedronningen”. For mig er der kun en kagedronning, og det er Mette Blomsterberg, siger Annemette, som fik sin egen blog og mere end 50.000 følgere på instagram.

Vil inspirere med noget andet

Hun blev med andre ord en influencer. Altså et af de kendte ansigter, der lever af at inspirere andre blandt andet ved at vise sponsoreret indhold. Det er der selvfølgelig ikke noget galt i. At vise billeder af smukt tøj, indretning og lækre produkter er et arbejde ligesom alle andre. Men i dag er Annemette begyndt at tænke en del over, om man som influencer ikke kan inspirere med noget andet. Med noget mere ærligt og brugbart.

- Jeg tænker: Har vi ikke set nok blomstrede sommerkjoler og boliger i pastelfarver? Er det virkelig inspirerende? Rykker det noget? siger Annemette, som nu forsøger at rykke ved at fortælle sin egen ærlige historie. Hun vil gerne vise, at angst og ensomhed også kan ramme en kagevinder med bloggen fuld af smukke billeder. Og hun vil gerne vise, at der er en vej videre, selvom man er fældet af livet, akkurat som hun selv har været.

Håber andre kan spejle sig i historien

- Jeg håber andre kan spejle sig i min historie, for jeg har virkelig været nede og ramme bunden. Men jeg har lært, at der er noget i mig, der får mig til at rejse mig og komme videre. Og jeg har lært, at det er i modgang, man har muligheden for at vise, at man er modig. Det er, når det er værst, at du skal vise, at du kan flytte dig, siger Annemette. Og det er netop, hvad hun selv gør lige nu. Hun flytter sig og viser nye sider af sig selv i stedet for kun at poste endnu et billede af en smuk lysestage.

- Jeg kan stadig godt lide lysestager og kager. Men jeg vil ikke kun leve i det glitrende. Jeg vil også stå ved mig selv og vise, hvem jeg er. Jeg har været igennem ting, der har været rigtig svære, og selvom jeg har fået dem behandlet, så betyder det ikke, at alt er godt. Jeg kan være meget oppe. Men jeg kan også være meget nede, og jeg er stadig nem at få derud, hvor jeg bliver ked af det og påvirket, siger Annemette, som med sin ærlighed også gerne vil vise, at selv de største problemer kan løses. I dag har hun for eksempel et helt naturligt forhold til mad, efter hun gik i terapi hos en psykolog som 18-årige. Også forholdet til forældrene er godt og ukompliceret. Kniven er lagt i skuffen igen. Tilgivelsen er trukket frem. Og de råbende konflikter er blevet til behagelige samtaler.

Du kan høre Annemettes podcast ”Lille spejl på væggen der” på Podimo. Og du kan læse mere om Annemettes op- og nedture, kager, kunst og smykker på annemettevoss.dk