Christina var den tykke pige i klassen

- Hvordan har du gjort det? Det spørgsmål har den unge mor Christina Skudstrup fra Hvidovre fået utallige gange, efter at hun har tabt sig 30 kilo på få år. Hver gang svarer hun det samme: "Jeg har fået tvillinger."

Bag Christinas imponerende vægttab ligger nemlig hverken skrappe suppekure eller hårde motionsplaner. Kiloene er stille og roligt røget af helt af sig selv. Faktisk begyndte vægttabet under graviditeten. - Inden jeg blev gravid, spiste jeg en kæmpe portion mad om dagen.

Men da jeg blev gravid med tvillinger, kunne jeg ikke have så meget i maven, og det betød, at jeg gennem hele dagen spiste små mængder mad. På den måde tror jeg, at jeg vendte mit stofskifte, for lige siden har jeg haft en høj forbrænding, siger 24-årige Christina.

Efter fødslen blev hun ved med at tabe sig så meget, at hun til sidst måtte til lægen for at få tjekket, om alt var okay. Hendes krop fejlede ikke noget. Hun skulle bare huske at spise godt og rigeligt for ikke at blive for tynd. Den melding var helt ny for Christina, som gennem det meste af sit liv har kæmpet med overvægt.

Går til psykolog
- Jeg har altid været den tykke pige i klassen, og jeg blev mobbet en del med det. Det gjorde, at jeg havde et lavt selvværd i mine teenageår. Jeg havde ingen nære venner i klassen, og når jeg var ked af det, trøstespiste jeg, fortæller Christina.

Hun kan ikke lade være med at smile, når hun i dag ser nogle af dem, som var værst til at mobbe. I dag er det nemlig dem, som har taget på, og Christina er nu hende, der kan bære et par helt stramme jeans.

Mobningen har dog sat sig sine spor, selv om Christina er kommet videre og er lykkelig i rollen som mor til Isabella og Tobias. Men fortiden kan hun ikke ryste af sig uden hjælp, og derfor går hun lige nu til psykolog, hvor hun blandt andet bearbejder de sorte pletter fra skoletiden.

I mange år troede Christina, at hun kunne skubbe det væk, bare hun holdt godt nok fast i sin facade. Men for fire måneder siden røg hun ned i et sort hul.

- Jeg var ked af det og kunne ikke overskue noget. Jeg oplevede at gå i vores indkøbscenter, hvor jeg pludselig blev svimmel og bange. Jeg anede simpelthen ikke, hvor jeg var, siger Christina. Hos sin læge fik hun diagnosen: depression. Hun fik en henvisning til en psykolog, hvor hun nu bliver tvunget til at tale om alle de ting, som har gjort ondt.

- Vi taler meget om mobningen og om en masse andre ting, som jeg bare har skubbet foran mig. Jeg har oplevet flere knæk, som jeg ikke har fået bearbejdet, og jeg har været god til at sætte facader op, siger Christina, som allerede oplever en klar fremgang hos sig selv.

- Hvis nogen råber efter mig i dag, stopper jeg op og siger: "Undskyld, men du må have nogle store private problemer, siden det skal gå ud over mig." Så står de og ser helt mærkelige ud. Men de holder mund. Før ville jeg bare gå videre uden at sige noget.

Christina håber, at hun snart er helt ude på den anden side af depressionen, så hun kan fortsætte på socialog sundhedsuddannelsen, som hun var så godt i gang med, inden hun blev syg. Det er hendes drømmeuddannelse, og den unge mor satsede alt på at klare sig så godt som muligt.

- Jeg stod op klokken fem om morgenen og gik først i seng efter midnat, fordi jeg sad og lavede lektier. Jeg er ordblind, så det tager tid for mig at læse, siger Christina, som heldigvis blev belønnet for sin arbejdsindsats. Ikke mindst i naturfag, hvor hun endte med at få 12. Så bliver det ikke bedre.

Ny kæreste
Det er ikke kun i skolen, det kører for Christina. Kærlighedslivet har også fået medvind igen, efter at hun blev alenemor til tvillingerne kort efter fødslen. Christina mente ellers ikke, at hun var klar til at få sig en kæreste. Men pludselig stod David i hendes lejlighed en dag. Han boede hos et par af Christinas venner og var derfor med dem, da de kom på besøg.

- Jeg tænkte, at han ikke var kærestepotentiale, men jeg kunne alligevel ikke få øjnene fra ham. Og når jeg kiggede på ham, kunne jeg ikke lade være med at smile, siger Christina, som indledte en uskyldig sommerflirt med David.

Mere skulle det ikke være. I hvert fald ikke før den dag, David pludselig stak en seddel i hånden på hende. "Skal vi være kærester?" stod der.

- Det var meget skoleagtigt. Men det var altså også sødt, griner Christina, som nogen tid efter overgav sig. I dag er parret forlovet, og Isabella og Tobias kalder David for far, selv om han ikke bor hos dem. - Han har taget børnene til sig, som var de hans egne, og det varmer mig, siger Christina og understreger, at hun stadig har et godt forhold til børnenes far, som ser dem hver anden weekend og en gang imellem i hverdagene.

Lige nu har Christina ikke travlt med at flytte sammen med sin forlovede. For hende er det vigtigst, at hverdagen fungerer.

- Jeg er nok en overbeskyttende pylremor, men mine børn betyder alt. Før jeg fik børn, søgte jeg tryghed i parforhold og havde svært ved at være mig selv. Da jeg fik ungerne, ændrede det sig fuldstændigt. Nu ved jeg, hvad mit liv handler om.