De unge mødre: Nadjas bryllup var fantastisk

Se alle billederne fra Nadja Kaaghs bryllup i galleriet i bunden af artiklen
Himlen var mørk og truende, da Nadja Kaagh trådte ud af Rimsø Kirke som nygift. Men Nadjas lykkelige, glade og strålende smil lyste mere op, end solens stråler kunne have gjort.
LÆS OGSÅ: Derfor var Renés brudebuket til Nadja så rørende
LÆS OGSÅ: Nadjas to drenge havde en stor rolle til brylluppet
Heldigvis holdt det tørt, bortset fra den regn af solsikkefrø, vennerne og familien kastede ud over brudeparret, Nadja, 30, og Rene, 32.
LÆS OGSÅ: Brasiliens højeste skal giftes
- Det var bare fantastisk. Rigtig romantisk og meget bedre, end jeg havde regnet med, sagde Nadja, da regnen af solsikkefrø var stilnet af, og hun blev spurgt, hvordan det var gået inde i kirken.
8 års kærlighed
Mindst lige så lykkelig var Nadjas mand, Rene, og hendes to børn, Sebastian, 11, og Sakarias, 5, som naturligvis fulgtes med brudeparret ud af kirken.
Brylluppet er kulminationen på den kærlighed, der bare har vokset sig større og større, siden Nadja og Rene mødte hinanden for omkring 8-9 år siden. En kærlighed, der allerede for fem år siden bar frugt, da Nadja og Rene sammen fik sønnen, Sakarias. Nadja har i forvejen sønnen, Sebastian, som efterhånden er blevet 11 år.
Mistede deres lille dreng
Men imellem de to børn oplevede Nadja og Rene deres livs helt store tragedie. En ønskegraviditet endte helt galt, da scanninger afslørede, at det lille barn i Nadjas mave ikke var raskt. Det endte med, at Nadja fødte en bittelille dreng allerede i 19. uge. Han var så lille og så svag, at han ikke kunne leve. Den lille dreng nåede lige at blive døbt Elias, inden han døde kort efter fødslen. Elias ligger begravet i Hemmed Kirke.
LÆS OGSÅ: Baby fik al for meget mælk
Det var da også meningen, at brylluppet skulle have stået netop i den kirke, men det blev flyttet, da TV-holdet fra succes-serien "De Unge Mødre", ikke kunne arbejde med deres kameraer i Hemmed Kirke. Men Rimsø Kirke var absolut ikke et dårligt bytte. Smuk, hvid og utrolig romantisk til netop et bryllup.
Medicin hver dag
Tabet af en lille dreng, er ikke den eneste gang, livet har delt hårde slag ud til Nadja. Da hun var bare 20 år gammel, fik hun stillet diagnosen leukæmi, og har siden være nødt til at tage medicin hver eneste dag. Det har holdt sygdommen i skak, men Nadja oplever stadig dage, hvor hun er ramt af kvalme, hovedpine og dårligt humør.
Sygdommen var dog skubbet helt i baggrunden denne dag. Alt det var glemt lørdag den 10.maj. For det var Nadja, Rene og drengenes helt store dag. Det var den dag, et romantisk bryllup gjorde dem til en rigtig familie - og Nadja så forrygende ud i sin brudekjole, der var købt hos Lilly.
Læs OGSÅ: Så fin er Abbie blevet
Nadja og Rene har brugt masser af arbejde på at arrangere det flotte bryllup.
- Det har været både stressende og sjovt at få alt på plads til brylluppet. Vi har haft rigtig travlt. Men nu er dagen endelig kommet.
Sangen kaldte på tårerne
Og arbejdet havde ikke været forgæves. Rammerne omkring brylluppet var rigtigt smukke. Nadjas yndlingsfarve er lilla, og al pynt til brylluppet var holdt i hvide og lilla farver. Lige fra Rene og drengenes sløjfer til de små bånd omkring poserne med solsikkefrø, der under vielsen lå klar i våbenhuset.
For øvrigt sammen med en kurv fyldt med papirlommetørklæder, pakket elegant enkeltvis ind i lilla-pyntet pap med et skilt på, der fortalte, at lommetørklæderne var til gæsterne, hvis de skulle få brug for dem.
Og det fik de. Vielsen var utroligt rørende, og da sangen, Shania Twain gjorde til et hit, "You're still the one" blev sunget i kirken, havde de fleste af bryllupsgæsterne svært ved at holde tårerne tilbage.
Fulgt op af mor
Nadja blev fulgt ind i kirken af sin stolte mor, Dorthe Kaagh, og den yngste af drengene, Sakarias.
Inde i kirken ventede en tydelig anspændt og nervøs gom på sin brud. Han var ledsaget af sin forlover Søren Foged-Nielsen og parrets ældste, Sebastian, der ligesom sin lillebror var flot i et helt nyt sæt tøj.
LÆS OGSÅ: Romeo bortvist for sine kjoler
Da selve vielsen var slut, og efter gæsterne havde fået talt lidt sammen udenfor kirken, rullede en gammel, istandsat og skinnende flot Ford Mustang op i præstegården. En nypudset bil, der på dagen fungerede som Nadja og Renes brudekaret. Til brudeparrets store overraskelse var køreturen fra kirken en af gaverne fra gæsterne.
-Jeg anede ikke, at vi skulle ud at køre i Mustang, sagde en glad men også lidt forvirret brud, der havde regnet med at køre i en langt mere beskeden bil til reception og fest på Restaurant Kattegat i Bønnerup Strand. 55 gæster deltog i festen, der afsluttede en vidunderlig dag for Nadja , Rene og drengene.
Nadja skrev selv på sin Facebook-profil lige før brylluppet: - Vi er ved at gå til af spænding.
Nu er spændingen afløst af glæde.