Fandt kærligheden på tv

Forelskelse kan få folk til at gøre mærkelige ting. For 21-årige Felicia Rodwell er det ikke anderledes. Hun har forladt sit hjem i det hotte Dragør. Hun har lagt cafeerne og de fancy natklubber i København bag sig. Droppet sit job. Og startet et helt nyt liv så langt ude på landet, at de syv høns og to moskusænder i hønsegården ofte er hendes eneste selskab.
LÆS OGSÅ: Hellere en bonderøv end en drengerøv
Populære historie om de kendte

Læs historien her >>
Jette fra Mig og min mor har tabt sig 35 kilo efter fedmeoperation.
Sandra fra Ekstremt fed kunne ikke holde sit vægttab - nu er hun igen for tyk.
Men de flade afhøstede marker ved landsbyen Lem tæt ved Limfjorden rummede noget, hun ikke kunne finde i hovedstaden. I det lille nedlagte landbrug med vandposten på gårdspladsen ventede nemlig den 26-årige landmand Rasmus Ransborg. Hendes livs kærlighed, som hun nu har droppet alt andet for at være sammen med.
Aldrig været så glad
Og at dømme efter de store smil, hun sender sin udkårne, har hun gang i en god plan.
- Jeg kan godt se, at det er vildt, hvad der er sket. Men jeg ved bare, at jeg aldrig har været så glad i hele mit liv. Det er som om, det hele er faldet på plads for mig, lyder det fra den blonde pige, der blev ført sammen med Rasmus via så utraditionelle veje som et tv-program på Kanal 5 - Bypiger søger bonderøve.
Og sådan er det gået.
Men ret hurtigt står det klart, at Rasmus - selv efter vestjyske forhold - ikke er en helt almindelig bonderøv. Godt nok hænger forladeren over døren. Og en del af egnens mange nedlagte rådyr hænger som trofæer med deres krogede gevirer stikkende ud fra væggen.
Det er dog det enorme hoved fra et udstoppet vildsvin ophængt i stuen, der afslører, at Rasmus er mindst ligeså meget vildmand, som han er landmand.
Nedlagt med kniv
- Nej, den har jeg ikke skudt. Den er nedlagt med kniv, siger han henkastet.
Det viser sig, at Felicia har fundet en rigtig vestjysk killer. Udover præmie-ornen på væggen har Rasmus nemlig nedlagt 24 vildsvin kun med sin barberbladsskarpe jagtkniv.
LÆS OGSÅ: Alice fandt en bonderøv i sidste sæson
- Det er sådan, man gør på New Zealand. Man bruger jagthunde til at opspore og gribe fat vildsvinet og så gør man en ende på det med kniven. Det er pissefarligt og man kan også blive slået ihjel af det. Men det giver et helt vildt adrenalinkick fortæller Rasmus, der i lidt over et år var professional jagtguide på New Zealand.
Har en indre jæger
Og de mange nedlagte trofædyr, der hænger overalt, vidner om en særdeles aktiv jæger. Rasmus har nedlagt sit bytte med både kniv, bue og riffel. Her er gevirer fra en kæmpe kronhjort, udstoppede hoveder fra en bjergged, en lille adræt gemse og endda en vild vædder over sofaen.
- Men mit bedste trofæ er selvfølgelig Felicia, ler han, inden har giver sin kæreste et varmt kys.
De mange nedlagte dyr er ikke noget, der skræmmer Felicia. Tværtimod. Felicia har selv en indre jæger og efter hun mødte Rasmus, har hun nu også selv fået jagttegn.
- Jeg synes, det er virkelig spændende med jagt. Jeg vil faktisk sige, at jeg ikke kunne være kæreste med mand, der ikke er jæger. Det er så vigtigt at kunne gå på jagt. Og selvom jeg er fra Amager, så har jeg altså intet problem i at hugge hovedet af en høne for at få noget mad, lyder det fra Felicia, der da også havde en meget rammende kommentar, da Rasmus snakkede om sine mange kniv-nedlagte vildsvin.
- Det vil jeg helt vildt gerne prøve, sagde hun.
Vil være landmand
Men Felicia har gjort andet end at tage glæden ved jagt til sig. Hun er også blevet overbevist om, at landmandslivet er det helt rigtige liv for hende. Faktisk er hun netop startet på landbrugsskole i Holstebro og hun har allerede høstet en del erfaringer.
- Jeg har været med i en pløjekonkurrence. Det var vildt svært, men jeg kæmpede, for jeg er i den grad et konkurrencemenneske, fortæller hun.
LÆS OGSÅ: Katherina fra De unge mødre skal have vinderbryllup og forårsbaby
Men livet på landet har også skyggesider. For i øjeblikket arbejder Rasmus på en maskinstation. Og når der er høsttid, så er der travlt. Ofte er Rasmus først kommet hjem fra arbejdet langt over midnat.
- Det er selvfølgelig lidt svært. For jeg ved aldrig, om jeg skal lave mad. Han kører jo videre, hvis der er vejr til det. Men jeg klarer mig. Jeg har jo hønsene og Tas, siger hun og krammer Rasmus' store jagthund.
Men selvom de store vidder og den åbne himmel kan virke overvældende, når man er helt alene, så lægger Felicia ikke skjul på, at livet sammen med Rasmus ikke blot har givet en kriblende fornemmelse af forelskelse. Det har også udviklet sig til at være en tryg base.
Fravalgte først Felicia
- Jeg flyttede jo allerede hjemmefra, da jeg var 15 år. Det var lidt noget rod, men jeg lærte at klare mig selv hurtigt. Men jeg kan godt mærke, at jeg har manglet at falde til ro med en mand som Rasmus. Vi nyder begge to at gå herhjemme og hygge os. Ingen af os har det vilde behov for at fare rundt i bylivet, siger hun.
LÆS OGSÅ: Louise Brylle fra De unge mødre smed 38 kg
Men det var ellers lige før det gik galt mellem Felicia og Rasmus. I programmet på Kanal 5 fravalgte Rasmus nemlig i første omgang Felicia til fordel for en anden. Men ret hurtigt stod det klart, at Felicia var den rette.
- Og heldigvis ville hun have mig, lyder det lettet fra Rasmus.
Læs også masser af historier om De unge mødre på udeoghjemme.dk
Hos Ude og Hjemme følger vi også De unge mødre fra Kanal 4 på tæt hold, så du kan få alt det med, som du ikke ser på tv.
Se galleriet med de nye unge mødre fra sæson 17, som ruller over skærmen fra august 2013 på Kanal 4!