Kultur

Her er min nyfødte søn

24. februar 2014 af Nina Sommer Foto: Privat
Katherina fra De unge mødre har natten til mandag født en søn.

Der er glæde i stemmen hos Peter Søborg, da han kan bekræfte at hans hustru, Katherina, har født deres andet barn.
- Det er jo rigtig dejligt, og jeg glæder mig så meget til at se ham, fortæller Peter fra hjemmet i Vejle. Han var ikke selv til stede, da Katherina nedkom med deres fælles barn, men han blev hele tiden holdt opdateret over telefonen af en fælles veninde.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Læs også: Katherina taler ud om fødselsdepression

Peter var ikke med til fødslen

- Jeg var på arbejde, da Katherina ringede og sagde, at hun troede, at vandet var gået. Jeg spurgte, om jeg skulle komme hjem, men det mente hun ikke var nødvendigt. Da jeg så var hjemme igen efter arbejde, så stod hun klar til at tage på sygehuset, fortæller Peter, der valgte at blive hjemme sammen med deres andre børn.

Han måtte tålmodigt vente på, at han fik en opringning fra hospitalet. Og omkring midnat natten til mandag skete det endelig.

Læs også: Katherina: Jeg var overbevist om, at vi ville gå fra hinanden

Ligner Alexzander

- Da jeg tog telefonen, så kunne jeg med det samme høre barnegråd. Katherina var rigtig glad, men hun var meget træt. Hun sagde, at han lignede Alexzander (parret første fælles barn. red) , og da hun sendte et billede til mig, så kunne jeg med det samme se, at hun havde ret. De ligner hinanden på en prik, fortæller den stolte far.
Fødslen gik uden problemer og allerede efter 4-5 presseveer, kunne Katherina få sin lille dreng i armene. Men hvad den lille dreng skal hedde, det vil faren ikke ud med.

Læs om Katherina og Peters forlovelse

Vil ikke ud med navnet

- Vi er blevet enige om et navn, men vi har besluttet, at vi lige vil vente med at sige det, fortæller Peter, der først i løbet af mandagen kan komme hen på hospitalet for at se sin søn i levende live for første gang.
- Jeg skal lige have Mikkel (Katherinas søn fra et tidligere forhold) hjem fra skole, og så tager jeg ud og besøger dem. Det glæder jeg mig virkelig meget til.

Populære artikler om De unge mødre

Læs historien her >>

Læs masser af historier om De unge mødre på udeoghjemme.dk

Hos Ude og Hjemme følger vi De unge mødre fra Kanal 4 på tæt hold så du kan få alt det med, som du ikke ser på tv.

Se galleriet med de nye unge mødre fra sæson 17, som ruller over skærmen fra august 2013 på Kanal 4!

Se også galleriet med de unge mødre lige her

Galleri: De unge mødre i sæson 17

Sponsoreret indhold