Kultur

Jette fra Mig og min mor: Jeg har tabt 35 kilo

25. juli 2013 af Marianne Knudsen Foto: Jacob Ljørring
Der er blevet en hel del mindre af Jette Bertelsen, kendt fra realityserien Mig og min mor på Kanal 4, siden hun i oktober sidste år fik foretaget en fedmeoperation. Hendes startvægt var på 117 kilo - i dag viser badevægten bare 82 kilo. Realitymoderen mangler blot fire kilo for at nå sin ønskevægt.

Jette Bertelsen fra den populære realityserie Mig og min mor på Kanal 4 fik foretaget en fedmeoperation i oktober sidste år, og siden er kiloene raslet af hende. Startvægten var dengang på 117 kilo, og i dag viser pilen på badevægten bare 82 kilo.

Og det betyder, at hun kun mangler at smide fire kilo mere for at nå den ønskevægt, som hun og hendes diætist er nået frem til er passende i forhold til hendes højde og alder.

LÆS OGSÅ: Jette frygter at blive for slank

Prutter og bøvser

- Mit mål var 75 kilo, men jeg har besluttet mig for at stoppe, når jeg rammer 78 kilo. Jeg ønsker simpelthen ikke at blive alt for afpillet. Der skal stadig være noget af mig tilbage, fastslår Jette.

Hun er glad for, at det er gået forholdsvist smertefrit efter operationen, og indtil videre er hun sluppet for nogen af de alvorlige følger, der kan opstå efter en fedmeoperation. Til gengæld er hun plaget af et voldsomt behov for at prutte og bøvse, når hun spiser.

LÆS OGSÅ: Marianne har tabt 33 kilo efter fedmeoperation

Kan stadig føle sig tyk

- Min mave larmer rigtig meget, når jeg spiser, og det er da knap så sjovt, når jeg er ude at spise på en restaurant. Men jeg plejer at advare folk inden, og så går det alligevel, griner Jette, der trods sit store vægttab på 35 kilo nogle dage stadig kan føle sig tyk.

- Det er lidt op og ned, hvordan jeg har det med min vægt. Jeg kan stadig synes, at jeg er alt for tyk, og når jeg så prøver tøj, kan jeg jo se, at jeg har brug for mindre størrelser. Det er bare ikke altid, at hovedet lige kan følge med kiloene, siger Jette.

Til fest hos fan

Hun vil gerne vise sit nye look for seerne på Kanal 4, men endnu ved hun ikke, om hun og datteren Jessica skal medvirke i en ny sæson af den populære serie Mig og min mor. Får de tilbuddet, takker de gerne ja.

- Jeg har fået meget ud af at medvirke. Alle de venlige og positive henvendelser fra folk er livsbekræftende. Jeg blev for nylig invitereret til en 50 års fødselsdag i Nordjylland. Det var en fan, der syntes, det kunne være sjovt, hvis jeg var med. Så jeg kom, og det var en fantastisk oplevelse, siger Jette.

Sponsoreret indhold