Kultur

Julie fra De unge mødre: Jeg var utro

26. maj 2014 af Karin Heurlin, foto Gregers Overvad
19årige Julie fra De unge mødre er ikke længere sammen med sin datters far. Utroskab satte en endelig stopper for det skrantende forhold

- Jeg har virkelig været en mega nar, og det er jeg rigtig, rigtig ked af, siger Julie Boraso Heinsen fra De unge mødre, som var utro i to måneder, da forholdet til sin datters far, Sonny, skrantede.

Indtil da havde den 19årige mor altid taget afstand fra utroskab, og hun havde også meget svært ved at kende sig selv, men affæren stod på.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Levede i hver sin boks

Julie og Sonny har kendt hinanden i mange år. Både som venner, kolleger og som kærester og forældre. Men efter de fik datteren Melia, følte Julie ikke, de levede som en familie.

LÆS OGSÅ: Nadjas dag var fantastisk

- Sonny sad meget ved computeren, og når Melia faldt i søvn, sad jeg hele tiden med min telefon. Vi snakkede stort set ikke sammen. Selvom vi var i et forhold, så var vi isoleret i hver vores boks, siger Julie, som til sidst i forholdet rykkede ned til sin mor i Slagelse med Melia. Hun og Sonny var dog ikke blevet enige om et endeligt brud, da hun valgte at være utro.

Afsløret på Ipaden

Sonny anede intet om, hvad Julie lavede i Slagelse. I dag ville hun ønske, at hun var gået til bekendelse, så han ikke selv havde fundet ud af det, da han en dag lånte hendes ipad. Her lå der både billeder og beskeder, som ikke kunne bortforklares.

LÆS OGSÅ:Maria var i chok

- Han ville selvfølgelig have en forklaring, så jeg fortalte ham det hele. Alt. På en måde, var det godt, at det kom ud. Men det var også svært, for jeg har aldrig prøvet at såre et menneske på den måde. Det ligner slet ikke mig. Jeg har selvfølgelig sagt undskyld mange gange.

Kunne ikke tilgive sig selv

Efter den samtale var Julie og Sonnys brud endeligt. Nu kunne deres skrantende forhold ikke reddes mere.

- Jeg kunne slet ikke tilgive mig selv, og vi ville aldrig kunne få tilliden ind i vores forhold igen, erkender Julie, som i dag lever med den ni måneder gamle Melia i en lejlighed i København, mens Sonny har beholdt deres gamle bolig på Amager, hvor han har datteren hver anden weekend.

Forholdet til fyren i Slagelse er for længst forbi. Han hører til en del af Julies fortid, som hun bestemt ikke er stolt af.
Læs hele interviewet i Ude og Hjemme i dene uge

Gæt hvilken ung mor der har tatoveringen

Sponsoreret indhold