Katherina jubler: Min søn er en del af vores liv igen

- Det var en rigtig god oplevelse, og vi er glade for, at Mikas er en del af vores liv igen, skriver Katherina fra De unge mødre på bloggen peter-katherina.dk.
Katherina tog nemlig i påsken til Odense sammen med sin ældste søn Mikkel, 10, for at besøge sin næstældste søn, Mikas, 7.
Katherina har gennem årene kun haft sporadisk kontakt med Mikas. Kort efter fødslen blev hun ramt af en fødselsdepression, og det endte med, at Mikas boede hos sin far uden nogen fast kontakt med sin mor.
LÆS OGSÅ: Katherina om sin søn Mikkel: Supernyhed efter al frygten
Siden var der så også en del knas mellem Katherina og Mikas’ far, så megen kontakt er det ikke blevet til. I januar sidste år forsøgte Katherina og Mikas far igen at etablere en ordning, men de kunne ikke blive enige. Konflikterne de to imellem var simpelthen for store, og det gik igen i sig selv igen.
Gav hinanden et stort knus
Men nu er tingene heldigvis ændret, og hun og Mikkel kunne sammen tage på besøg. Og Mikkel havde forberedt sig grundigt på besøget. Som hun skriver:
”Drengene har talt rigtig meget i telefon sammen, og der er udvekslet billeder af hver deres Skylanders (noget sejt legetøj) over Facebook, så drengene kunne se, hvem der havde.”
”Mikkel spottede bilen før jeg gjorde, og havde travlt med at styrte ud og sige hej. Mikas åbnede døren, og så var øjeblikket endelig kommet! De smilede, hilste pænt og gav hinanden et stort knus!” skriver Katherina om sine drenges møde på banegården.
LÆS OGSÅ: Stephanies store overraskelse: Mors hemmelige plan
”På HELE turen blev der talt om Skylanders! De grinte en del og fortalte om ALLE de ting de skulle nå, inden vi skulle afsted igen.”
Jeg har en stor familie
Hun fortæller også, at Mikas blev overrasket over at høre, at han i mellemtiden har fået en ny lillesøster.
“Jeg har faktisk en ret stor familie!”, lød hans reaktion ifølge Katherina.
LÆS OGSÅ: Nyfødt pige fundet i skraldespand: Nu har baby fået en plejefamilie
Og så kunne hun jo kun svare: “Ja Mikas. Det har du”.
"Mikas fylder 8 (Ja 8..!!) til sommer. Tænk at min søn er så stor! Han er det barn, der minder mest om mig, og hvor er det underligt at se, hvor slående ligheden er", skriver Katherina på bloggen.