Albumaktuelle Chresten: ’Jeg håber, folk giver mig en chance’
Der er sket helt utroligt meget i Chresten Falck Damgaards liv det seneste år. Det skyldes i høj grad sejren i X Factor, der for alvor gav ham troen på sig selv og sine musikalske evner.
- Hvis ikke det havde været for X Factor, så havde jeg ikke været her. Det var en øjenåbner i forhold til, at jeg åbenbart har en speciel stemme og at jeg var ret god til at synge. Det var jeg ikke selv klar over, siger han.
Men han er godt klar over, at det bestemt ikke er ensbetydende med succes, at han vandt titlen. Ligeså dygtige vi er til at bygge folk op, ligeså dygtige er vil til at pille dem ned igen.
- Der er en trist tendens hos nogen, der mest af alt har travlt med at mener, at "han er glemt", eller at "han aldrig bliver til noget", siger han.
- Jeg håber, at folk gider at lytte til albummet og giver det en chance, inden de dømmer mig, siger han og glæder sig over, at han fik lov til at fremføre et af numrene fra pladen i semifinalen.
Musikken på pladen har han lavet i samarbejde med to andre, men det har været vigtigt for ham, at det er ham selv, der har skrevet teksterne til numrene.
- Det, at jeg selv har lavet det meste, det gør, at jeg føler, at det er mit materiale, på en anden måde, end hvis der var en anden, der havde skrevet sangene til mig, fortæller han, da Ude og Hjemme møder ham.
Udlængsel
Temaet for pladens fjorten sange er udlængsel, fortæller han. Drømmen om at opleve noget.
Hvor kommer den udlængsel fra? Er det fordi, du bor i Bækmarksbro, en lille vestjysk by, hvor der vel ikke sker alverden?
- Ja, det tror jeg. Drømmene opstår nok nemmere, når jeg er vokset op og bor sådan et sted, end hvis jeg var vokset op i en stor by, hvor der hele tiden sker en masse, siger han og fortæller, at der da også har været perioder, hvor han har haft lyst til at stikke af fra det hele.
- Det er ikke fordi, at jeg skammer mig over, at jeg kommer derfra, hvor jeg kommer - det gør jeg bestemt ikke. Jeg vil da helst heller ikke væk derfra.
- Men jeg har altid haft en eller anden følelse af udlængsel i mig. Lige fra jeg var barn. Jeg har tænkt på at sige fuck til det hele og tage af sted, siger han og fortæller, at det ikke nødvendigvis er det at komme ud og rejse, der er vigtig. Udlængsel er også et ønske om at opleve noget mere, end det, dagligdagen i lille landsby med omkring femhundrede indbyggere.
- Det var den lyst, der fik mig til at melde mig til X Factor. Jeg ville gøre et eller andet. Der skulle ske noget, siger han og fortæller, at han håber at pladen kan kaste en masse spillejobs af sig henover de kommende måneder.
Ingen hjælp fra Ida Corr
Da Chresten sidste år vandt konkurrencen, var det med en stolt og storsmilende Ida Corr ved sin side. Men siden sejren har det ikke været meget, den vestjyske værktøjsmager har set til sin coach.
- Hun var med til det første møde hos Sony for at få mig sendt godt videre. Men derfra har hun ikke rigtig været involveret. Hun har haft travlt med sit eget, siger han.
- Jeg har sådan set haft det godt med, at jeg har stået ret meget på egne ben.
Han forstår dog godt, hvis der er nogen, der har haft svært ved at omstille sig, for der er stor forskel på den store opmærksomhed, der er, mens programmet kører og så tiden bagefter.
- Jeg kan godt lide ro, så jeg syntes faktisk, at det var rart at komme væk fra det.
Populære historie om de kendte



Læs også masser af historier om De unge mødre på udeoghjemme.dk
Hos Ude og Hjemme følger vi også De unge mødre fra Kanal 4 på tæt hold, så du kan få alt det med, som du ikke ser på tv.
Se galleriet med de nye unge mødre fra sæson 17 nedenfor.