Kendte

Allan hedder Helge i år

11. oktober 2014 af Kristian Bo Eriksen, Foto: Claus Poulsen og Martin Høien
Allan Simonsen, 61, nød at være tilbage i Vild med Dans. Den populære deltager fra sidste år lægger ikke skjul på, at han hepper på sin partner fra 2013, Sofie Kruuse.

Mest læste artikler på udeoghjemme.dk

-Jeg holder med Sofie. De får jo sådan cirka lige så mange point som Sofie og jeg fik sidste år, så mon ikke de kommer langt, siger Allan Simonsen med et smil om Sofie og hendes partner i år, Helge Vammen.

LÆS OGSÅ: Tine vil savne Frederik

Fodboldspilleren skabte sidste år noget der lignede en revolution, når han omgang efter omgang i Vild med Dans fik hårde ord med på vejen og ret lave karakterer af dommerne. Men Allan var langtidsholdbar og seerne stemte ham gang på gang videre.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Helge er den ny Allan

I år er Sofie Kruuse lidt i samme rolle. Faktisk kan man sige, at Allan har skiftet navn til Helge. Godt nok fik Helge lidt blidere ord fra dommerne end sidste fredag, men landede alligevel sidst med 14 point, når det gælder karakterer. Men som Allan sagde: -De skal nok nå langt.

Og seerne er enige med Allan. Helge og Sofie blev uden problemer stemt videre til næste runde.

Savner vennerne

Allan Simonsen selv nød at være tilbage i dansestudierne.

LÆS OGSÅ: Nu hedder hun Maggie My

-Det er ikke meget, jeg har danset siden Vild med Dans. Men jeg ser det hver fredag, og nyder showet. Jeg har kun gode erindringer om at være med, og jeg kan da godt savne stemningen og det gode kammeratskab, siger Allan Simonsen, der gik ind på tilskuerpladserne sammen med en anden fodboldspiller og eks-danser, Mads Laudrup.

Min kæreste er til fest

-Jeg er alene til dans. Line er til firmafest, og så syntes jeg, det kunne være hyggeligt at tage til Vild med Dans. Især fordi Allan også er her, sagde Mads.

Sponsoreret indhold