Amanda Sisses dreng på sygehus: William skal opereres igen

Amanda Sisses dreng, William, 5, skal i dag, søndag, blevet opereres for en brækket arm på sygehuset i Nykøbing Falster. Det fortæller Amanda Sisse på sin blog.
-Min dreng er vild – MEGET vild. Det er som en lille udgave af Emil fra Lønneberg faktisk. Så igen i dag har han været en tur på skadestuen, skriver hun, og forklarer at de der kunne konstatere, at William har brækket højre underarm.
LÆS OGSÅ: Min søn blev opereret juledag
Det er ikke første gang William har et brud i højre arm. I julen 2014 faldt William så uheldigt ned af en skammel i børnehaven, at han brækkede albuen – også den højre. Denne gang sidder bruddet, eller faktisk to brud, i underarmen.
Brækkede to knogler
-Det hele startede med, at han klatrede en lille meter op i et træ ude i mormors have, fordi han skulle vise hende et sejt “salto tricks” (som han selv kalder det, hvilket egentlig bare er at hoppe ned fra træet. Han landede lige på armen, og brækkede så to knogler i underarmen, skriver Amanda Sisse på bloggen.
Brudene kunne ikke bare klares med en forbinding, så William skal opereres i dag. Det var en dreng ved godt mod, der modtog beskeden om, at han skulle opereres.
LÆS OGSÅ: Gravide Cellina Martinna: Jeg vil føde hjemme
-Han er ved utrolig godt mod, og kunne egentlig ikke forstå, hvorfor han ikke måtte kravle i træer igen, da vi kom hjem, for selvom den ene arm er i gips, mente han da bare, at han kunne bruge den anden. Altså den lille bandit, skrev Amanda Sisse på sin blog lørdag, dagen før operationen.
Et sejt salto-tricks
Og da han skulle forklare sygeplejersken, hvad der var sket, så sagde han med et lille smil på læben “Jeg skulle vise min mormor et rigtig sejt salto tricks, men det var faktisk også lidt crazy!” hahahahaha, han er simpelthen så sjov, også selvom han er skadet. Det er min store dreng, skriver hun.
LÆS OGSÅ: Amnada S: Min søn opereret
William har efterhånden oplevet flere operationer. Foruden brækkede arme, er han også blevet opereret på grund af for meget væske i ørene.