Kendte

Blachmans sammensatte gruppe: Vi kendte hinanden

31. januar 2014 af Martin Hjort/StarPress, foto: DR
De var egentlig sendt hjem. Men så ringede telefonen. Blachman havde et tilbud, de ikke kunne sige nej til. De to teenagere var tilbage i X Factor-møllen. Som en gruppe.

Selvom det historisk set har været grupperne, der har haft det sværest i programmet, så er Blachmans duo ikke kede af, at det er sammen, de får chancen.

- Det er rigtig fedt at prøve. Vi får jo en chance til. Det kan godt være, at det er svært, men det er jo ikke umuligt, siger Lina, da Ude og Hjemme taler med hende fredag forud for programmet.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

De to bor begge i Aarhus. Selvom Patrick er et hoved højere end Lina, så er det hende, der er ældst. Hun er 18 år, mens der står 15 år i Patricks pas.

Hvis de to ender med at komme hele vejen til liveshowene, så er det rigtig vigtigt, at svinger rigtig godt sammen. Men det er ikke noget problem, fortæller Lina. De to blev venner, allerede inden de fandt ud af, at de skulle danne par.

- Vi mødtes på superbootcampen. Der sad vi i en gruppe og talte sammen, så der lærte vi lidt hinanden at kende. Vi fandt blandt andet ud af, at vi begge to kom fra Aarhus, fortæller hun.

- Patrick skrev på Facebook, om jeg også skulle med til gruppeaudition. Det skulle jeg, og vi besluttede derfor, at vi ville følges ad fra Aarhus til København, griner hun. Ingen af dem anede, at de ville blive smedet sammen i en gruppe på det tidspunkt.

De to teenagere får stor ros fra deres mentor under fredagens prøvelser.

- I klæder hinanden rigtig godt. Jeg tror rigtig meget på det her. I er stensikkert videre, lyder det fra X Factor-veteranen. Noget de to er rigtig glade for.

- Det er fantastisk at få sådan en ros. Det gør jo bare, at man giver den endnu mere, så han ikke skal blive skuffet, siger hun.

Populære historie om de kendte

Vild med Dans gjorde Vickie Jo invalid

Læs også masser af historier om De unge mødre på udeoghjemme.dk

Hos Ude og Hjemme følger vi også De unge mødre fra Kanal 4 på tæt hold, så du kan få alt det med, som du ikke ser på tv.

Se galleriet med de nye unge mødre fra sæson 17 nedenfor.

Sponsoreret indhold