De ni deltagere: Den endelige udvælgelse
I aften bliver der sat navne på dem, vi kan møde, når X Factor live-showene skydes igang på DR1 fra næste fredag kl. 20.00.
Der har været flere tusinde igennem X Factor-maskineriet. Tre af dem, der har gjort sig ekstra bemærket, det er gruppen "Manband".
De tre københavnere, Dennis, der er 35 år og flyttemand, Ole, 43 år og selvstændig indenfor den finansielle sektor og 41-årige Jesper, der er lærer, er tre af dem, der har chancen for at gå videre. De har Blachman som mentor. Sidst der var et vokalensemblet med, var i den allerførste sæson i 2008. Dengang var Thomas Blachman ikke særlig begejstret for gruppen og den stil, de repræsenterede. Alligevel er de tre mænd i Manband helt fortrøstningsfulde ved deres egne evner.
- Vi synes selv, at vi er anderledes fordi, vi har musikalitet. Der er mange unge, der tror, de kan synge, men som ikke kan. Vi er voksne og ville aldrig stille op, hvis ikke det var fordi, vi vidste, at vi kunne synge. Hvis vi ryger ud, så bliver det ikke fordi, vi ikke kan synge. Så bliver det nærmere fordi, vi ikke passer ind i konceptet. Og det ville være helt fint, hvis det skete. Det ved vi, kan ske. Det ville vi ikke kunne gøre noget ved, siger de.
En anden, der skal kæmpe om en af de ni eftertragtede pladser, det er 24-årige Chaimae fra Albertslund. Hun tog i den grad dommerne med storm, da hun dukkede op til audition i sin tid. Især Remee var blæst bagover af hendes udgave af Rihannas giga hit, "Diamonds".
- Du er svaret på, hvorfor det her format eksisterer. Det er sjældent, jeg sidder og bliver rørt og får lyst til bare at høre dig synge de næste tre dage. Kæft, du er dejlig. Og hvor du stråler. Wauw, lød det, mens Thomas Blachman blot konstaterede, at han var glad for, at hun var 24 år - og dermed tilhørte voksen-kategorien.
- Du har lige reddet en kategori, lød det fra manden, alle normalt ellers kun har frygt tilovers for.
I aften afgøres det, om de kommer videre til liveshowene. Vi siger vist ikke for meget, ved at sige, at der sker overraskelser.
Populære historie om de kendte



Læs også masser af historier om De unge mødre på udeoghjemme.dk
Hos Ude og Hjemme følger vi også De unge mødre fra Kanal 4 på tæt hold, så du kan få alt det med, som du ikke ser på tv.
Se galleriet med de nye unge mødre fra sæson 17 nedenfor.