Kendte

Jespers hilsen til os alle sammen

5. juli 2014 af Kristian Bo Eriksen, Foto: Allover/Lars Horn
Jesper Sørensen er kendt af hele Danmark. Han lider af den sjældne sygdom progeria, der populært sagt gør ham gammel før tiden. Men Jesper er mest kendt for sin ukuelige holdning til livet. Det skal leves under alle omstændigheder, og hans stærke vilje har gjort indtryk. Så når Jesper sender en hilsen til os alle sammen, får han også mange hundrede svar.


Når Jesper Sørensen, 16, på sin Facebook-side ønsker os alle god sommer, vælter det ind med svar og gode ønsker for ham selv. Da han for nogle dage siden lavede et opslag, hvor han simpelthen ønskede os alle sammen en god sommer, kom der tusindevis af reaktioner fra danskerne: "Hej allesammen. God sommer til ALLE. Hilsen Jesper", stod der simpelthen.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

LÆS OGSÅ: Jespers dobbelte glæde

6.298 personer var glade for hans hilsen, og havde på bare tre dage liket Jespers besked.

Hele 928 har i skrivende stund sendt en hilsen retur med ønsket om en god sommer også til Jesper. Og flere kommentarer kommer hele tiden til.

Træf med vennerne

Jesper Sørensen satte sig for nogen tid siden for, at han ville samle så mange penge sammen, at der kunne blive et progeria-træf i Danmark til august. 300.000 kroner mente Jesper og hans familie, at sådan et træf ville koste.

LÆS OGSÅ: Jespers drøm

Og det mål nåede Jesper. Endda så rigeligt. Så den kamp blev vundet for Jesper, der selv lider af den meget sjældne sygdom progeria, og som nyder, når han kan møde andre med samme sygdom for at finde nye venner og genoplive gamle venskaber.

Mest populære

Hans stædige kamp for at stable et træf på benene i Danmark har imponeret mange. Jesper er faktisk gået hen og blevet en af de mest populære personer i landet. Det viser den varme reaktion på hans Facebook-opdatering.

Men den flotte indsamling er ikke det eneste mål, Jesper har nået. Han er færdig med 10. klasse, og da han i april blev interviewet af Bubber i Ude og Hjemme, fortalte han, at han efter skolen gerne ville starte på ernæringsuddannelsen.

Munter og positiv

LÆS OGSÅ: Jesper slår alt

Bubber var for øvrigt selv imponeret af Jesper, da han mødte ham.

"Jesper er så munter, positiv og ukompliceret, at det er svært at være mellemfornøjet i hans selskab." Sådan skrev Bubber efter interviewet med Jesper Sørensen.

Sponsoreret indhold