Kendte

Kæresten forlod ham efter 20 år: Et hårdt brud

31. januar 2014 af Martin Hjort/StarPress, foto: DR
Steffen har spillet musik hele livet. Men det var først, da kæresten gennem tyve år forlod ham, at han turde kaste melde sig til X Factor.

Da kæresten gennem tyve år for tre år siden pludselig forlod Steffen Gilmartin, brød det verdensbillede, den i dag 50-årige X Factor-deltager har, sammen. Det var ikke et brud, han havde kalkuleret med.

- Det var et hårdt brud. Jeg havde ikke set det komme, siger han og forklarer, at han havde en helt anden idé om fremtiden, end kæresten - og moren til deres to fælles børn, Ronja og Jonathan på 16 år og 18 år.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

- Jeg troede, at det var forever, og vi skulle være gamle sammen. Men hun ville altså noget andet med livet, siger han. Dengang var det meget svært at forstå. Han begyndte at gå i terapi, for at få tankerne og livet på ret spor igen.

I dag er han noget mere afklaret omkring, hvad det var, der var årsagen.

- Vi var også meget forskellige og vi holdt nok meget sammen for børnenes skyld. Det gik ikke. Men vi prøvede.

Skilsmissen skabte en åbning til at gøre noget andet. Pludselig var det kun ham selv, han skulle stå til ansvar for.

- Tidligere handlede det meget om, at jeg skulle være far. Og at jeg skulle skaffe penge, så vi kunne betale vores regninger. Det skal jeg selvfølgelig stadig. Men jeg har også fået noget mere frihed.

Musik har altid fyldt meget i hans liv. Da han var i slutningen af 20'erne var han forsanger i sit eget band. De spillede endda en enkelt gang på Roskilde Festival. Det var i de glade 80'er dage.

- Men så fik jeg en kæreste og vi fik børn og det gik i sig selv igen, siger han.

Musikken holdt han dog fast i. Han kom sidenhen til at arbejde med artistudvikling på pladeselskabet Sony. Nu er det ham selv, der er kommet under en artistudviklers hænder. Og mødet med Remee og de mennesker, han omgiver sig med, har været en rigtig god oplevelse for Steffen, der er alderspræsident blandt dem, der er tilbage i konkurrencen.

- Det har været fantastisk. Jeg skriver jo selv sange, og har derfor haft det svært med, at jeg skulle til at synge andres sange, som man jo gør i X Factor. Men det går rigtig godt, siger han.

Følgende er stadig med:

Grupperne (Blachman):

Lina og Patrick
ManBand
Ausa og Carsten
Jasmin og Anthony
Anne Sofie og Ida

Ældre (Remee):
Pernille
Chaimae
Lucy
Steffen
Tommy

Unge (Lina):
Mathias
Henriette
Dannie
Fie
Haidel

Populære historie om de kendte

Vild med Dans gjorde Vickie Jo invalid

Læs også masser af historier om De unge mødre på udeoghjemme.dkHos Ude og Hjemme følger vi også De unge mødre fra Kanal 4 på tæt hold, så du kan få alt det med, som du ikke ser på tv.

Se galleriet med de nye unge mødre fra sæson 17 nedenfor.

Sponsoreret indhold