Kendte

Kopernikus skadet

30. september 2011 af Martin Hjort/StarPress
Dans er ikke for tøsedrenge. Faktisk kan det gøre meget ondt, at blive en god danser. Det har skuespiller Nicolaj Kopernikus måtte sande. Den hårde træning forud for aftens rock’n’roll-dans har sat nogle klar, smertefulde spor.

Dans er ikke for tøsedrenge. Faktisk kan det gøre meget ondt, at blive en god danser. Det har skuespiller Nicolaj Kopernikus måtte sande. Den hårde træning forud for aftens rock'n'roll-dans har sat nogle klar, smertefulde spor.

- Jeg har trykket et ribben, det gør ret ondt. Jeg havde nogle ambitioner om, at jeg gerne ville give Victoria jetlag - at hun skulle være mere i luften end hun var på jorden, og så prøvede vi nogle ting af, og så trykkede jeg ribenet, lyder det fra danseren. Men det er ikke det eneste, han slås med.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

- Jeg har også problemer med min lægmuskel. Den gør også meget ondt. I det hele taget har vi jo også allerede mange ugers træning bag os efterhånden og kroppen har ikke hvile og fred, så man kan godt mærke at den er godt brugt efterhånden.

Fantastisk at være med
Smerterne får dog ikke Kopernikus til at fortryde, at han meldte sig til showet. Tværtimod.

- Som ugerne går, så bliver man mere og mere forhippet på, at man går videre og får lov til at prøve en ny dans. Inden vi gik i gang, havde jeg mange tanker og håb om, hvordan det er at være med. Og jeg må sige, at det faktisk har mere end levet op til det. Jeg havde et håb om, at jeg ville nyde træningen, lære noget og at det ville blive nogle rigtig sjove fredage. Og det spiller alt sammen. Jeg lære noget hver uge og jeg bliver hele tiden præsenteret for noget nyt, der gør, at jeg står overfor mig selv og må sige, at det her, det kan jeg altså heller ikke. Men jeg har stadig lyst til det. Og det er jo lysten, der skal drive værket, siger han med et tilfreds smil om munden.

Og han ser frem til, at klokken bliver 20.00 og han og partneren Victoria Franova kan komme på gulvet og give den gas.

- Jeg har kun en stor bøn, og det er at de løft, jeg skal lave, de vil komme til at gå godt. Men ellers er jeg faktisk meget fortrøstningsfuld i forhold til dansen.

Pia med ny partner
Det er ikke kun Nicolaj Kopernikus, der har store problemer forud for aftenens dans. I går kom det frem at Københavns dansende kultur- og fritidsborgmester, Pia Allerslev, helt må undvære sin makker, Michael Olesen, i aften, hvor de ellers skulle have danset mambo. Den professionelle danser blev onsdag aften indlagt på sygehuset med voldsomme mavesmerter.

Allerslev har derfor haft meget travlt hele torsdagen med at få mambo-trinene til at sidde i skabet sammen med René Christensen, der er sprunget til som afløser for Michael Olesen.
René Christensen har tidligere haft ansvaret for at lære Anna David, Bettina Aller og Paula Larrain dansens lunefulde regler.

Sponsoreret indhold