Kendte

Lillesøster fra Embrace: Jeg er kommet endnu tættere på min søster

2. april 2016 Foto: Birger Storm - Af Kristian Bo Eriksen
De var jublende glade, men de var faktisk også selv lidt overraskede og ydmyge, da sejren i årets X Factor var hjemme. Men for Azilda, 20, har der været den ekstra gevinst, at hun har fået et nyt og tættere forhold til sin storesøster, Anilde, 22.

-Jeg har lært min søster at kende på en helt ny måde. X Factor har gjort os endnu tættere, end tidligere, siger Azilda Kaputo fra Embrace.

-Vi har altid haft det godt sammen, men under X Factor er det som om, vi i højere grad har haft brug for hinanden. Vi har skullet arbejde sammen, og det er noget andet end bare at hygge sig sammen som søstre.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

-Jeg synes, det har bragt os endnu tættere på hinanden, siger Azilda, 20.

Og samarbejdet har bragt dem langt. I første omgang til sejren i X Factor 2016.

-Jeg troede ikke, vi vandt, siger Anilde, mens hun puster ud efter aftenens finale.

-Vi havde allerede indstillet os på, at vi ville blive nummer 2, og det er jo også flot, så allerede da var vi glade, men det var selvfølgelig helt fantastisk, at vi løb med sejren.

-Jeg kan stadig ikke rigtigt tro det.

LÆS OGSÅ: Torben fra Clifforth og Hein: Jeg elsker min smukke kæreste

Og hendes lillesøster, Azilda, er på samme måde både lykkelig og overrasket.

-Jeg står hele tiden og venter på, at en eller anden skal komme og sige aprilsnar. At vi slet ikke er færdige og at vi skal synge den rigtige finale senere, siger Azilda i minutterne efter, at kameraerne var blevet slukket.

Far græd

Men en ting fik dem til at fatte, at det var dem, der havde vundet.

-Far fældede en tårer. Han græd på vores vegne, siger Azilda.

Embrace blev selv rørte, da deres far, Clarindo Kaputo, fældede en stolt tårer efter hans døtre vandt X Factor. Foto: Birger Storm

Og begge pigerne fra Embrace fortæller, at de gennem hele forløbet har fået utrolig stor – og vigtig – støtte fra familien, vennerne og hjemme i Holstebro.

-Det har vi bare været så glade for. Og det har helt sikkert hjulpet os. For når vi set og følt al den støtte, har vi også følt, at vi så gerne ville give tilbage ved at gøre det godt.

LÆS OGSÅ: Nu er Alex helt alene: Min bror er flyttet

Nu glæder de to søstre sig så til at skulle til London og indspille en EP, og til at få fart i karrieren.

-Vi ved endnu ikke helt, hvad der skal ske. Men nu skal vi feste, og så finder vi ud af det, siger Anilde.

Vi bliver sammen

Foreløbig har samarbejdet mellem de to søstre ført til sejr i X Factor. Nu kan både de og vi så glæde os til at se, hvad der skal ske i de kommende måneder og år.

Men en ting er sikker.

LÆS OGSÅ: Andrew Murray ude af X Factor: Min far er min store inspiration

-Vi bliver selvfølgelig ved med at synge sammen, siger Azilda.

Du kan se og høre Embrace synge deres vindersang, Commitment Issues, her på YouTube:

Sponsoreret indhold