Kendte

Line hjem til fødselsdag

18. oktober 2014 af Kristian Bo Eriksen, Foto: Claus Poulsen
-Jeg har elsket at være med. Det har bare været så sjovt, sagde en trist Line Kruse, da hun og hendes partner, Michael Olesen, blev stemt ud af Vild med Dans

-Man kan ikke sige, det er uretfærdigt. Jeg er superglad for de point, vi fik af dommerne, men dans handler om følelser, og det par der kan give seerne de største danseoplevelser, er jo dem, der går videre. Så uretfærdigt er det ikke, men det er brandærgerligt, siger Line Kruse, efter hun og hendes dansepartner, Michael Olesen blev stemt ud af Vild med Dans.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Tabte omdansen

Det var ikke dommerne, der gav Line og Michael lave point. De fik 19 af dommerne, men i den benhårde duel om seernes stemmer, tabte Line og Michael til Ditte Ylva Olsen og Morten Kjeldgaard i aftenens omdans.

LÆS OGSÅ: Mie og Besir ude af dansen

-Jeg vil savne at skulle træne med Michael. Men lige i morgen er det meget rart, at have bedre tid. Jeg skal have 30 mennesker til middag, fordi vi har slået børnenes fødselsdage sammen og holder en kæmpefest derhjemme, siger Line.

Ville gerne have danset jive

-Jeg vil savne Line, sagde Michael, og hans ord fik et par tårer til at titte frem i Lines øjne.

Læs også: Silas gemte sig og græd

-Jeg ville så gerne have danset en jive med Michael Olesen.

Sponsoreret indhold