Mette endte på gaden: Jeg havde alt

Hvis nogen for et par år siden var gået forbi Mette på Københavns mest berygtede gade, Istedgade, havde de fleste nok bare set en hjemløs alkoholiker. Måske havde enkelte bemærket, at hun ikke helt lignede den typiske misbruger på gaden. Håret sad lidt pænere, og øjnene var nydeligt sminkede. Men ingen ville tænke, at her gik en kvinde, der engang havde haft alt. Det er ellers sandheden. Mette Mobeck havde engang alt. Meget mere end andre. Måske var det derfor, det gik så galt.
Ærlig om sin nedtur på TV2
Mette valgte i TV2 programmet "Gaden" at være helt ærlig om sin nedtur. I programmet, som lige nu kan ses på TV2 PLAY, kom seerne så tæt på Mettes liv under hendes misbrug, at man i bogstavelig forstand var med, når hun faldt på gaden i endnu en rus. Eller når hun græd af frustration efter endnu et tilbagefald. I to år blev hun fuldt tæt af et kamera, og undervejs viste Mette helt ærligt sin håbløse virkelighed. Det var barskt at se på. Og Mette var naturligvis nervøs, da første program blev sendt. Men hun er glad for, hun stod frem.
- Jeg vil ikke gemme mig mere. Det er for anstrengende at leve på en løgn, som hun siger.
En model, der søgte eventyr
Mettes vej helt ned til bunden er lang. Og når man hører hendes historie, kan det være svært at forstå, hvordan hun kunne ende der.
Allerede tidligt var det tydeligt, at Mette var smukkere end gennemsnittet. Hun blev derfor model, og snart forlod hun sin nordjyske barndomsby Sæby for at søge eventyret i London.
Og hun fik i den grad det, hun søgte. Eventyrligt så det i hvert fald ud på overfladen, da Mette blev en del af en privilegeret klike, hvor man kørte Ferrari og Lamborghini, tog på smutture til Sydfrankrig og hang ud med topmodeller.
- Jeg blev meget betaget af det miljø, og vi festede hele tiden. Men vi gik kun i byen, når almindelige mennesker ikke gjorde det. Vi kunne for eksempel aldrig finde på at gå i byen om lørdagen, smiler Mette, mens hun ryster på hovedet over sin egen betagelse af at høre med i den gruppe.
For i virkeligheden følte hun sig anderledes. Udenfor. Det har hun nu altid gjort. Men der var en ting, der med en snuptag kunne fjerne den følelse: Alkohol.
Kunne drikke endnu mere på kokain
Så Mette drak og drak. Og når man er i en gruppe, hvor festerne er udgangspunktet, er det ikke svært at finde på en grund til at fylde noget i glasset. Som 21-årig fandt hun ud af, at hun kunne drikke endnu mere, hvis hun sublerede med kokain. Sådan fortsatte hun i næsten fire år, hvor hun på alle måder lignede en, der var flyvende. Hun var blevet kærester med en mand, der ejede 11 virksomheder i rejsebranchen, så de fløj rundt til verdens storbyer og boede månedsvis på glamourøse hoteller.
Sendt i behandling af kæresten
Men pludselig stoppede turen. Mettes kæreste var blevet bekymret for hendes misbrug og sendte hende derfor i behandling.
Selvfølgelig på et dyrt og eksklusivt hjem, hvor verdensstjerner tog hen for at blive clean, og hvor patienterne ikke boede på værelser, men i suiter.
Men uanset hvilke biler, der indtog parkeringspladserne, så var alle ved at smadre deres liv på grund af misbrug. Ikke mindst Mette. Faktisk mente personalet, at Mette ville dø ung, hvis hun ikke stoppede lige nu, og da de andre patienter blev udskrevet efter en måned, pressede personalet hende til at blive tre uger mere.
- De lokkede mig med en hjørnesuite, som Mette siger.
Faldt tilbage til alkoholen
Det lækre og eksklusive har altid trukket i Mette. Det har alkoholen også. Da hun kom ud fra sin behandling, var hun clean, og hun rørte ikke kokain i mange år. Men alkoholen kunne hun ikke lade stå. Mette drak snart for meget igen. Men alkoholen var ikke den eneste grund til, at hendes liv var svært at holde ud. Hendes parforhold var gået i stykker, og ekskæresten gjorde det ikke ligefrem nemt, så for at redde sig selv, rejste Mette tilbage til sin mor i Sæby efter ti år i London.
Stylist med amfetamin i kaffen
Hjemme i Danmark blev hun stylist, og hun følte sig på hjemmebane, når hun gjorde mennesker smukkere i sin egen klinik eller på store produktioner for glitrede brudemagasiner eller modeserier. Mette var god til det. Og hun kunne sagtens blive stående på benene 16 timer om dagen, som jobbet krævende. I hvert fald, hvis hun lige puttede lidt amfetamin i kaffen.
Fester var der også nok af. Som når Mette tog på weekend i København hos en veninde og først kom hjem tre måneder efter, fordi hun lige var droppet ind til en technofest, der ikke stoppede.
Gravid og ingen alkohol
Men for 21 år siden ændrede Mettes livsstil sig markant. Hun var blevet gravid, og under hele graviditeten rørte hun ikke en dråbe alkohol. Hun var nødt til at passe på sit barn. Og hun var nødt til at tænke klart og tage ansvar.
Mette skulle være enlig mor. Og datteren Emma kom samme aften, som Brødrene Olsen vandt det danske melodigrandprix med Smuk som et stjerneskud. Heldigvis havde hun sin familie tæt på, og hendes mormor var ligefrem flyttet ind for at hjælpe.
Det var mormoren, der tre måneder efter fødslen foreslog Mette, om hun ikke skulle lidt ud, da Brødrene Olsen kom til Sæby for at spille på torvet.
- Så jeg tog i byen efter et år. Og her mødte jeg en af mine barndomsvenner, som jeg havde kendt, siden jeg var 12, smiler Mette. Barndomsvennen var en sød fyr. De to havde det hyggeligt sammen. Og 14 måneder efter fik de Oliver.
Skilt og rig
Parret holdt sammen fire år. Kort efter bruddet arvede Mette et stort beløb fra en ven i London, og hun havde nu råd til at hyre hjælp til børnene og til et stort hus, hvor hun kunne holde fester. Det benyttede hun sig i den grad af. Mette festede og festede.
- Jeg sparede aldrig på noget, og jeg levede det liv, jeg havde levet i London. Folk elskede at komme i mit hus, for jeg diskede jo op med champagne, vin og store middage. En gang imellem tog jeg børnene med til København, hvor vi boede i Arne Jacobsen suiten og købte kunst, Rolex og Louis Vuitton. Jeg kunne sagtens bruge en halv million på en weekend.
Forlod sit gamle liv
Efter to år var pengene brugt. Men det var ikke det værste. Mettes misbrug var så bekymrende, at hendes far flere år forinden havde fundet et behandlingssted til hende. Til sidst kunne hun godt selv se, at det var hendes eneste redning og fra den ene dag til den anden forlod hun derfor sit gamle liv og rykkede på et behandlingssted på Nordsjælland. Her boede Mette et år, og da hun kom ud, var hun fast besluttet på, at hun aldrig mere ville drikke. Af sammen grund ville hun ikke tilbage til sit gamle festmiljø i Jylland. Hun startede derfor et helt nyt liv i København, hvor hun tog en pædagoguddannelse, og hvor hun for første gang ikke ledte efter en mand.
Læs også: Jeg fik min bror tilbage
Møder den store kærlighed
Men det er som bekendt, når man mindst venter det, at forelskelsen kan ramme hårdest. Mette blev hårdt ramt, da en mand begyndte at skrive til hende og hun til sidst sagde ja til at gå ud og spise med ham på en thairestaurant i København. Den aften skete der noget særligt hen over bordet.
- Han var så anderledes end alle andre mænd, jeg havde mødt. Nok fordi han selv havde været misbruger for mange år siden og derfor havde arbejdet så meget med sig selv. Vi var faktisk uadskillelige lige siden den aften.
Mette fik sin kernefamilie
Af hensyn til manden, vil Mette ikke nævne hans navn. Men hun lægger ikke skjul på, at han var hendes livs kærlighed, og at hun med ham fik den kernefamilie, som hun altid havde drømt om. I starten af deres forhold var det bestemt ikke et liv i luksus. Deres økonomi var så presset, at deres kreditkort blev lukket på vej til juleferie, men kort efter åbnede noget andet. Manden havde startet egen forretning, og pludselig kom der gang i den. Og den rullede hurtigt.
- Jeg tror, at når man bliver clean efter et misbrug, så vil man bevise, hvor langt man kan komme. Så vi havde begge en jagt på penge og prestige. Jeg arbejdede også i hans firma, og jo mere succes vi fik, jo mere stressede blev vi. Vi blev nok arbejdsnarkomaner begge to, erkender Mette, som samtidig får et saligt smil på læberne, når hun fortæller om parrets bryllup. Her havde de inviteret 100 mennesker til fest og overnatning på hotel, og der stod hun i sin drømmebrudekjole omgivet af manden i sit liv og deres fem sammenbragte børn.
- Det var den lykkeligste dag i mit liv. Og jeg troede aldrig nogen sinde, vi skulle miste hinanden, fordi vores forhold var så sundt og balanceret.
Ægteskabet vakler
Men en aften kom noget ud af balance. Mette var ved at rydde op i køkkenet efter maden, og hele familien var klar til at se Broen i fjernsynet, da manden pludselig fik uudholdelige smerter.
På hospitalet kunne de hurtigt konstatere, at han havde nyresten, og han blev akut opereret. Han fik også udleveret morfin. Det gjorde han også de to efterfølgende gange, hvor det samme skete.
På det tidspunkt havde manden været clean i 16 år. For alle var det utænkeligt, at han faldt i igen. Men morfinen skubbede til de gamle vaner, og langsomt begyndte Mette at fornemme, at han havde fået smag for pillerne.
Udadtil så deres liv stadig godt ud. Men ægteskabet var begyndt at vakle i den penthouselejlighed, hvor de boede med familien. Mette var ulykkelig og frustreret. Hun gik fra manden. Og gav ham nye chancer. Til sidst faldt hun tilbage i det misbrug, hun havde forladt otte år inden. Hun begyndte at drikke. Og så gik det galt. Mere galt end nogen sinde.
Læs også: Narkoman som 15-årig
Troede det ville være let at blive clean
- Jeg tænkte, at det ville være let at blive clean igen. For jeg vidste jo så meget om misbrug, og jeg havde ikke drukket i så mange år. Men hvis der er noget, jeg har lært om misbrug så er det, at man ikke må tro, at man er klogere end alle andre.
Mette kunne ikke bruge sin viden til noget som helst. Hendes misbrug blev værre og værre. Måske fordi hun nu ikke havde et sted at bo, så hun flakkede rundt mellem familie, venner og lejligheder, hun ikke havde råd til.
Gaden æder dig op
En dag gik hun en tur med en veninde ned i den berygtede Istedgade. Og Mette var solgt.
- Jeg havde aldrig været der før, men jeg blev lynhurtigt fanget af alle de der blinkende lys og fester. Det er en gade, der æder dig op. En gade, som du skal komme væk fra, mens du kan. Jeg blev en del af den. Folk på gaden blev min familie på godt og ondt, siger Mette, som levede på gaden et helt år. Hun sov på gaden. Vågnede på gaden. Og holdt rusen gående på gaden.
Børnene så hun stort set ikke i den periode.
- Jeg kunne vågne om morgenen og mærke savnet til dem og den nagende samvittighed. Men så gjaldt det bare om hurtigt at blive påvirket, så jeg ikke mærkede noget. De besøgte mig en enkelt gang, men der så de mig i en situation, som de absolut ikke skulle have set mig i, som hun siger.
Svært at overleve på gaden
Livet på gaden var hårdt og farligt. Og det krævede ufine metoder at overleve.
- Jeg har lavet noget lort. Det er helt sikkert. Men jeg var ikke god til at stjæle, for jeg blev altid opdaget. Jeg var heller ikke god til at sælge narkotika, for jeg gav det væk, hvis jeg mødte en, der var syg, og resten tog jeg selv. Men jeg dansede i en klub, og der har også været prostitution. Det er jeg selvfølgelig ikke stolt af. Men jeg vil gerne være ærlig. For jeg vil ikke både være luder og løgner.
Nu siger jeg undskyld
I dag er Mette i gang med oprydningsarbejdet. Hun har været clean i 14 måneder efter en hård kamp for at komme ud af sit misbrug, men hun ser stadig fortiden i øjnene.
- Jeg siger undskyld og betaler tilbage til alle dem, jeg har gjort fortræd og skylder. Hver aften tænker jeg, om der er nogen, jeg ikke har behandlet ordentligt. Det er utrolig helende at sige undskyld. Man bliver så lettet, siger Mette, som selvfølgelig har haft mest at undskylde overfor sine børn, som i dag er 19 og 20 år.
- Jeg har det enormt skidt med, at jeg ikke har været der for børnene. Et eller andet sted synes jeg jo ikke, man skal få børn, hvis man ikke er i stand til at passe dem. Men jeg har heldigvis et rigtig godt forhold til mine børn i dag, og de er så stolte af, at jeg er kommet ud af mit misbrug. De har virkelig været gode til at bakke mig op.
Mettes nye liv
I dag er Mette rykket langt væk fra Gaden. Hun bor i en hyggelig lille lejlighed, løber ture om morgenen og går lige nu meget op i at få betalt sin gæld og få styr på pensionsordningen og forsikringerne. I stedet for alkohol, fylder hun sine dage med arbejde. Som noget nyt er Mette begyndt at arbejde med børn og unge med autisme, og det felt opsluger hende så meget, at hun tit arbejder 50-60 timer om ugen. Og gerne læser op på emnet, når hun kommer hjem.
- Jeg elsker virkelig mit arbejde, og jeg kan mærke, at jeg gør en forskel. Det er fantastisk. Og jeg har slet ikke tid til festerne mere.