Mie Moltke til dans i Parken: Vi har klaret skilsmissen

-Vi er sindssygt gode til at få det til at fungere, siger Mie Moltke om sin skilsmisse fra skuespilleren Lai Yde. De to mødte hinanden, da de dannede par i Vild med Dans i 2007, og de blev i 2011 gift og samme år fik de sammen sønnen Mio.
Men under Vild med Dans i efteråret 2015 måtte Mie fortælle, at hun var ved at blive skilt fra Lai.
- Vi har truffet beslutningen i fælleskab og ønsker hinanden alt det bedste, og vi er enige om, at det bedste er ikke at være sammen længere, sagde Mie tilbage i november.
LÆS OGSÅ: Mie efter skilsmissen: Godt vi har Mio
Lørdag aften var Mie så tilbage som danser på TV2. Hun var på scenen i Parken som danser sammen med Thomas Evers Poulsen, der eller optrådte i en ny tv-rolle som sanger ved den store TV2-fest, Charlie i Parken.
-Det går bare rigtig godt. Vi er gode til at deles om tingene og Mio trives. Det er slet ikke svært at få det til at fungere efter skilsmissen, sagde Mie efter dansen med Thomas.
Fyldte dansegulvet
Han var også i strålende humør efter at have været på scenen foran 5.000 festglade mennesker. Foruden at danse, har Thomas Evers i nogen tid sunget sammen med sin ven, Troels Elnegaard. De har sammen taget ud til mindre private fester for at underholde, men lørdag aften stod de så for første gang på scenen for at synge og spille for et stort publikum.
Og man må sige, de Thomas og Troels sammen med Mie var en succes. De fik kun lige begyndt på deres første sang, Disco Tango, så var dansegulvet i Parken propfyldt.
-Det var fantastisk. Virkelig utroligt, siger Tomas Evers.
-Det var lige så stort som en Vild med Dans-finale i Horsens.
LÆS OGSÅ: Thomas Evers blev mobbet: Overfaldet med kosteskaft
Thomas havde ellers sine problemer i dagene op til optagelserne til Charlie i Parken. Stemmen var slidt og lød lidt mere rå, end det var meningen, så fredag havde han travlt med at pleje halsen ved at drikke the med ingefær.
-Det hjalp heldigvis, siger han.
Klar til Vild med Dans
Det var også flotte navne, Thomas og Mie delte scene med. Der var underholdning af Kandis, News med Nadia Stein, Stig Rossen, der hyldede afdøde Flemming Bamse Jørgensen, sammen med hans band, Vennerne, inden engelske Paul Young, Johnny de Luxe og Michael Hardinger Band sluttede festen.
Charlie i Parken bliver vist på TV2 Charlie over to lørdag. Først den 30. april og siden lørdagen efter, den 7. maj. Præcis hvordan udsendelserne bliver strikket sammen, vides endnu ikke, så hvor meget vi får Thomas at se som sanger, må vi vente med at finde ud af.
LÆS OGSÅ: Willas mor døde under fødslen: Fars rørende knus til sin lille baby
Både Thomas og Mie er i øvrigt klar til at tage en ny runde i Vild med Dans i år. De bekræftede begge to, at det vil de gerne – hvis ellers de bliver spurgt.