Kendte

Mie Skov vinder Vild med dans: Jeg kunne løbe til månen

30. november 2013 af Tekst og foto: Martin Hjort/StarPress
Det blev bordtennisspilleren der kunne hæve Vild med dans-pokalen efter en meget tæt finale mod komikeren Uffe Holm.

De havde ikke turde tro på det. At de ville vinde. Men da værterne Claus Elming og Sarah Grünwald endelig kunne afslører vindernavnet, var det bordtennisspillerens navn, der blev råbt op som den første. Og så ville jublen nærmest ingen ende tage for Skov og danseparteren Mads Vad.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det var da også en synlig rystet Mie Skov, der mødte Ude og Hjemme i minutterne efter kameraerne var slukket. Hun rystede stadig af glæde. Og selvom man skulle tro, at alt kræft og saft var suget ud af hende, så var der stadig en hel del tilbage i kroppen, erklærede hun.

- Det er så vildt, at vi har vundet. Jeg kunne løbe til månen, jeg har så meget energi lige nu, jublede hun.

Selvom Mie Skov måske ikke var kendt af så mange i den danske befolkning, inden hun entrerede dansegulvet i TV 2's store underholdningsprogram, så har hun opnået en del i sin sportslige karriere som bordtennisspiller. Sidste år fik hun sit livs store sportslige mål opfyldt: At komme med til OL. Og selvom Vild med dans rangerer højt på listen over opture i hendes liv, så slår sejren dog ikke OL. Heller ikke selvom hun blev slået ud af De Olympiske Lege allerede efter anden runde.

- At deltage i OL kan ikke sammenlignes med noget. Bordtennis er hele mit liv, så det er klart, at det er en helt enestående oplevelse at være til OL. Men det her har virkelig også været fantastisk, siger hun, inden hun igen vender tilbage til den verden, hun befinder sig i lige nu..

- Det har været så vildt. Lige nu skal jeg fandeme nyde det, siger hun mens hun kigger kærlighedsfulgt på den store plastiktrofæ, hun har i hånden. Trofæet, der fortæller, at hun er familien Danmarks yndlingsdanser anno 2013.

Det er langt fra den første pokal, hun vinder. Tværtimod. Hun har masser. Men det er alligevel ikke noget, hun gør det store nummer ud af til dagligt. Men det bliver anderledes med denne pokal, fortæller hun.

- Jeg er sådan en, der ikke råber så højt om det, når jeg har vundet pokaler. Men jeg tror, at den her får en plads, hvor den kan ses, griner hun.

Finalen i Vild med dans er også samtidig afslutningen på tre intense månder, hvor hun har forsømt sin kæreste. Så der er en del, der skal indhentes på den front.

- Jeg har set Mads mere de sidste fire måneder, end jeg har set min kæreste, så det bliver dejligt at se meget mere til ham.

Vads anden sejr
For Mads Vad er det anden gang han vandt. Sidst var i 2010, hvor han sammen med vejrpigen Cecilie Hother kunne hæve pokalen. Men det er svært for ham at afgøre hvilken sejr, der har været den største.

- Det var noget helt specielt at vinde med Cecilie, fordi det var første gang, jeg vandt. I år er til gengæld det højeste niveau, jeg har prøvet at danse i programmet.

Populære historie om de kendte

Læs historien her >>
Jette fra Mig og min mor har tabt sig 35 kilo efter fedmeoperation.

Læs historien her >>

Sandra fra Ekstremt fed kunne ikke holde sit vægttab - nu er hun igen for tyk.

Læs hvorfor her >>

Se billederne af gæsterne på den røde løber til finalen nedenfor.

Sponsoreret indhold