Kendte

Min laveste vægt i 25 år

27. april 2010 af Joan Andersen
Jesper har vundet. Godt nok måtte han som den første mand forlade De fede trin på TV 2 mandag aften, men allerede nu kan han konstatere, at han med 141 kilo har den laveste vægt i 25 år.
foto: Steen Wrem
foto: Steen Wrem

Jesper har vundet. Godt nok måtte han som den første mand forlade De fede trin på TV 2 mandag aften, men allerede nu kan han konstatere, at han med 141 kilo har den laveste vægt i 25 år.

- Jeg var til lægen i går og fik målt mit blodtryk. Det var normalt, så jeg kan smide pillerne. Mit sukkertal er også normalt, men fordi jeg har været overvægtig i så mange år, får jeg stadig piller mod Diabetes 2 forebyggende, forklarer Jesper Jespersen, 41, der bor i Greve med sin kone Pia, 42.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det var en overvældende besked for en mand, som lægen på TV 2 konstaterede havde et kondital, som var "under lavt for en 80-årig".

- Jeg kunne have slået flikflakker og stået på hænder, hvis mine hænder eller kunne bære min krop, griner han. - Medicinen og sygdommene var netop en af grundene til, at jeg meldte mig til. Og så fik jeg et spark bagi på national tv. Jeg skal nok tabe mig 10-15 kilo mere, inden jeg kan smide de sidste piller, fortæller han.

Læs også: Tina kæmper videre

Jesper har vejet for meget, siden han var 14-15 år. I starten betød det ikke så meget, for han spillede ishockey fire timer om dagen fem dage om ugen. Men så fik han en skade i knæet, og på kort tid tog han 30 kilo på. Nålen på vægten ramte 184 kilo, inden han begyndte at tabe sig. Han tabte sig 40 kilo på Atkins-kuren, og bagefter tog han 15 kilo på igen.

Nu har "De fede trin" fået ham i gang med kostomlægning og motion, og han har indtil videre smidt 20 kilo. Ikke mindst til hans kones store begejstring. Hun håber at få en mand med lidt mere energi.

Slankeklubben

Vidste du, at deltagerne i De fede trin følger kost- og motionsplanerne fra Slankeklubben

- Han har ikke danset siden brudevalsen. Vi har 20- års bryllupsdag her den 19. maj, fortæller Pia. - Pia plejer at stikker til mig, når vi er til fest, fortæller Jesper og lover Pia den længe ventede dans.

Løber hver dag
Konditallet er også blevet bedre. Hver dag bruger Jesper nemlig halvanden time i et fitnesscenter. - Jeg går og løber fem-seks km om dagen på løbebånd. Det har jeg det bedst med, for så kan jeg selv styre, hvornår det går op ad bakke, siger han. Jesper håber og tror, at han med tiden kan komme ned under de magiske 100 kilo.

- Jeg kunne godt tænke mig, at vægten kom under de tre tal. Bare i et par sekunder. Jeg er en stor mand, så jeg tror ikke, det ville se pænt ud, hvis jeg vejer 80 kilo, siger han. Hans første delmål er at vise, at han godt kan. Han vil gøre en god figur, når han skal optræde i finale-showet. Derefter vil han indføre én dag om ugen, hvor han gerne må synde lidt.

- Det nytter ikke noget at blive for fanatisk, for det kan man ikke holde livet igennem, siger han. Og han har skam allerede fundet ud af, hvordan man tilbereder de fede livretter på den sunde måde.

- Vi skal have stegt flæsk på grillen, så fedtet kan rende af. Fire stykker flæsk med persillesovs, to små kartofler og 300 gram grøntsager, siger han med et smil.

Sponsoreret indhold