Nanna single igen

Bruddet gør ondt
-Det er super hårdt synes jeg. Og det er først nu, det for alvor er gået op for mig, at det er slut. I starten var jeg meget afklaret, men nu ved jeg ikke, hvordan jeg har det med vores brud. Jeg savner Janus. Det er jo ikke kun min kæreste, som jeg har mistet. Det er også min bedste ven og fortrolige igennem 1½ år. Jeg har ikke prøvet at være alenemor før, for jeg gik jo direkte fra Ditlev til Janus dengang. Måske er det bare utryghed, jeg mærker, siger Nanna Eliasen.
Læs også: Nanna og Janus efter knas med kærligheden.
Nanna fik fuld forældremyndighed
Hun fik den fulde forældremyndighed over datteren Maluca for et par måneder siden efter et års tovtrækkeri med Ditlev. Han havde slæbt hende i statsamtet med henblik på selv at søge den fulde forældremyndighed, og da han alligevel trak sig, bestemte Nanna sig for, at Maluca trængte til ro. Maluca skulle ikke kastes frem og tilbage mellem hende i Borup og Ditlev. Fremover vil Nanna gerne have, at Maluca og Ditlev skal se hinanden, men i starten ønsker hun, at det skal være overvåget samvær, fordi far og datter ikke har set hinanden så længe.

Læs også: Nanna meldt til kommunen af Ditlev
-Jeg ville ikke udsætte Maluca for den kamp mere, og så søgte jeg forældremyndigheden. Hun har ikke set sin far i et år, og hun var begyndt at kalde Janus for far. Det var lidt dumt, men det var hverken Janus eller jeg, som fik hende til det. Nu spørger hun af og til: Hvor er far, og så siger jeg bare: Han er hjemme. Vi nåede jo aldrig at flytte sammen, så den forklaring accepterer hun indtil videre, fortæller Nanna.
Nanna vil ikke kysse andre
Hun føler sig slet ikke klar til at møde en ny mand endnu.
-Jeg gider ikke de der datingsider på nettet. Det er jo ikke seriøst, og der er kun sådan nogle mærkelige typer. De eneste kys jeg har lyst til er fra Janus. Jeg fortryder alt, men jeg er bange for, at løbet er kørt for os, siger en eftertænksom Nanna.
Læs også: Se Nannas vilde forvandling: vægttab og nye hårfarver
December er en trist måned at være single i, synes hun. Derfor er hun taknemmelig for at have en rigtig god veninde, som hun og Maluca kan ses med i stedet for Janus. Veninden har en datter på 4 år. Hver weekend tilbringer de to mødre sammen. Når deres piger er puttet, får Nanna og veninden så et glas vin eller to, mens de taler om alt og ingenting.
Janus er afklaret
-Janus virker mere afklaret end jeg er. For to uger siden, sagde han til mig i telefonen, at han kunne høre, at jeg var kommet for langt fra at være os to. Han ville have det godt, og det kunne ikke blive med mig. Det gjorde ondt at høre, men han havde ret. Jeg havde haft travlt med at brokke mig til andre. Jeg var ikke særlig loyal overfor Janus, fordi jeg lyttede mere til, hvad andre sagde og mente, end jeg lyttede til Janus. Jeg troede ikke et ord på ham. Og hvis jeg ikke kunne gøre ham glad, så skal han jo ikke være sammen med mig, siger Nanna.
Hun skal nu vænne sig til at være alene med Maluca for første gang nogensinde.
-Janus har altid været der for mig og Maluca. Han gjorde alt for os, og han har støttet mig og holdt mig oppe, når jeg har haft det svært. Men det er nok typisk, at man kun husker det gode efter et brud, som gør ondt, siger Nanna.
Nytår skal Nanna og Maluca fejre med sine forældre og veninden, som Nanna har kendt siden folkeskolen og deres døtre. Men inden Nytår fylder Nanna 24 år anden juledag. Den dag håber hun på, at hun kan få en sjov aften i byen med sine venner.
