Parret fra ”Min sindssygt sunde familie”: Vi har begge kæmpet med overvægt

Heine registrerede selvfølgelig godt, hvordan folk omkring ulykken skreg. Alligevel rejste han sig fra asfalten, som om altid var i orden. Som om han nærmest ikke var blevet ramt, da en kvinde i bil først havde overset sin vigepligt og havde drønet ind i Heine på motorcykel. Og fortsat hen over ham bagefter, fordi hun gik i panik og trykkede på speederen.

Heine nåede faktisk at stå roligt på landevejen i flere minutter, efter han var kommet op at stå, inden han kom til at kigge ned ad sig selv. Først da han så brækkede knogler stikke ud alle vegne, begyndte han at forstå, at hans liv nok aldrig ville blive det samme som før.

Du kommer aldrig til at gå igen

Den dag blev vidnerne til ulykken kørt til krisepsykolog. Og 21-årige Heine blev kørt til hospitalet, hvor lægerne vurderede, at han nok aldrig kom til at gå igen. Hele hans venstre side var flået op, og begge knæ var ødelagte.

Takket være sin stædighed kom Heine heldigvis til at gå igen. Men der var uendelig langt hen til hans tidligere så aktive liv. Og hermed startede en vægtforøgelse, der fortsatte støt, indtil badevægten til sidst meldte: ”Error”.
 

Tog en ny vej væk fra McDonald's

Dette forår har hele Danmark kunne følge 42-årige Heine Nicolai Kaas og hans kone, 30-årige Trine Sabrina Samsøe Kaas i TV2 programmet ”Min sindssygt sunde familie.” Man kunne se et par, hvor ikke en bule sad forkert på deres helt ekstremt veltrænede kroppe. Men parrets fortid er fuld af buler og bump på vejen. De har begge kæmpet med overvægt, og de har begge vendt deres livsstil, da vægten var højest og livet tungest. Det er præcis det sving, denne historie handler om. Svinget, hvor man vælger den sunde livsstil i stedet for at dreje af mod nærmeste McDonald’s.

Det gjorde Heine nemlig i årevis, da han efter ulykken begyndte at arbejde i IT-branchen. Han kørte ofte gennem landet sent om aftenen, og så var McDonald’s ikke bare den nemmeste løsning. Men også den eneste.

Læs også: Overvægt øger risikoen for 11 typer af kræft
 

Erkendte ikke overvægten

- Jeg tog virkelig hurtigt på, og jeg så det ikke selv. Det startede faktisk lige efter ulykken, fordi folk var så søde at komme med slik og chips til mig, fordi nu skulle jeg havde det lidt godt. Det gør man jo, når man er på sygebesøg. Da jeg kom ind i IT-branchen, startede en ekstrem usund livsstil, hvor jeg arbejdede hele tiden. Det gjorde alle, så der blev serveret morgenmad, frokost og aftensmad på arbejdet, og så stod der et colaanlæg ligesom på McDonald’s til fri afbenyttelse, husker Heine. Han bemærkede da godt nok, hvordan han var nødt til at købe tøj i større og større størrelser, ligesom han skulle trække sine bukser højere og højere op, så han ikke blottede en sprække bagpå. Alligevel erkendte han ikke rigtig overvægten. I omgangskredsen blev hans vægtstigning heller ikke nævnt med et ord. Måske holdt de mund af ren høflighed. Men så velopdragen var Heines far dog ikke. Heldigvis. Han var den første, der en dag sagde det lige ud: Er du ikke blevet lidt rund?
 

Vægten gik "kun" op til 130 kilo

- Det provokerede mig helt vildt. Men det var godt, han sagde det. For det fik mig i gang. Da jeg så, der stod ”error” på vægten, fordi den ”kun” gik op til 130 kilo, aftalte jeg med en veninde, at vi skulle melde os ind i et træningscenter. Nu skulle den have gas. Den helt klassiske. Min veninde var der en gang. Og så kom hun aldrig igen. Men jeg har været det lige siden.

De første 20 kilo raslede lynhurtigt af Heine. Ikke bare på grund af hans træning. Men også fordi han en dag åbnede sit slikskab, som var så bugnende fuldt, at det nærmest lignede hele slikhylden i Netto. Med en hurtig og målrette hånd tømte Heine hele skabet i en sort affaldspose, og i mange år frem rørte han ikke slik.

- Det var faktisk ikke svært. Det var, som om jeg havde spist så meget slik de sidste år, at jeg godt kunne leve uden, siger Heine, som også ændrede på resten af sin kost. For eksempel valgte han helt at holde sig fra fastfood. Et valg han stod så fast på, at han faktisk mistede venner på grund af den beslutning.

Sunde vaner gjorde ven sur

- Jeg var engang på McDonald’s med en barndomsven. Det var fint for mig, jeg skulle bare have en salat. Men han blev så sur, at han rejste sig og smed sin burger i skraldespanden og gik. Folk kan blive meget vrede. Det er nok fordi, de føler det er en fiasko, hvis de ikke selv kan tage sig sammen til at leve sundt.

Læs også: Mobbeoffer tabte 32 kilo

Fiaskoer ødelægger motivationen

Fiaskoer er noget af det værste, man kan byde sig selv, hvis man vil tabe sig. Det ved Trine alt om. Mens Heine kæmpede med sin overvægt i nordjyske Løkken, så kæmpede hun sin egen kamp i Aarhus, hvor hun voksede op.

Som 15-årig følte Trine, at hun vejede cirka syv kilo for meget, så hun opsøgte derfor en personlig træner, der skulle bringe hende i topform. Helst ligesom de kvinder, der gik på scenen i bikinifitness-konkurrencer. Intet mindre kunne gøre det.

Det betød, at Trine fik lagt et ekstremt udspecificeret madprogram, hvor hun seks dage om ugen stort set skulle leve af nøje afmålte portioner af kylling og broccoli, og hvor hun så den sidste dag måtte spise, som hun havde lyst til. Problemet var bare, at Trine begyndte at spise langt, langt mere, end hun egentligt havde lyst til.

Spiste så hun svedte og rystede

- Jeg kunne overhovedet ikke styre det. Jeg spiste slik, kager og rundstykker med Nutella i så store mængder, at jeg rystede, fik svedeture og nogle gange kastede op. Hver gang tænkte jeg: Nu stopper jeg det her. Men det kunne jeg ikke, og det betød, at jeg konstant slæbte rundt på en dårlig samvittighed, mens jeg blev større og større. Det var virkelig svært. Udadtil virkede jeg glad og sjov, men når jeg kom hjem, var jeg utrolig ked af, at jeg så sådan ud.

Trine vidste selvfølgelig godt, at det ikke var sundt for hendes krop at spise så meget. Men der gik mange år, før hun forstod, hvorfor hun havde så svært ved at styre madindtaget.
 

Stoppede med at flygte fra sine følelser

Faktisk fik hun først øjnene op for sine egne mønstre, da hun i 2016 mistede sin far. Sorgen var så voldsom, at hun måtte til psykolog, og undervejs i de mange samtaler med psykologen fik Trine øjnene op for, at hun i årevis havde flygtet fra sine egne følelser. I stedet for at lade sig selv mærke følelser som tristhed, stress og bekymring, havde hun spist.

- Jeg havde dulmet mine følelser med mad i stedet for at mærke dem. Da min far døde, kunne jeg ikke undgå at mærke mine følelser mere. Jeg blev tvunget til det. Og det var nok noget af det sværeste, jeg nogen sinde havde gjort. Men det var vigtigt, og efter noget tid ændrede det også mine madvaner. Ikke at jeg talte om mad med min psykolog. Men jeg forstod pludselig, hvorfor jeg overspiste, og hvad der fik mig til det, siger Trine, som på det tidspunkt vejede 98 kilo. Men nærmest uden hun bemærkede det, tabte hun sig 25 kilo. Ikke ved at gå på lynkur eller strenge diæter med afmålte portioner. Men ved at åbne for sine følelser i stedet for at åbne køleskabet, når noget var svært.

Helt nye følelser

En dag for to et halvt år siden kom der nogle helt nye følelser i spil for Trine, da hun tilfældigvis fik øje på Heine, da hun var taget med en veninde til en bodybuilding konkurrence. Heine så ikke hende, men da de efterfølgende kom til at skrive sammen på de sociale medier, faldt han pladask for hendes grovkornede humor.

”Hvordan går det med blåhvalen?” som hun kunne finde på at skrive til ham.
 

Vil inspirere andre

Da de aftalte at mødes en halv time på en cafe til en kop kakao, var replikkerne mellem dem lige så hurtige og skarpe. Her var tydeligvis et godt match. Faktisk faldt de to så godt i hak, at de første rejste sig fra cafeen flere timer efter. Og de har været sammen lige siden. Hjemme i rækkehuset i Odder er de sammen om Trines charmerende søn Bastian på syv år. Og de er sammen om en livsstil med træning og proteinrig kost. En livsstil som er langt mere krævende og ambitiøs end i andre danske hjem. Det var derfor, de endte på TV2 i programmet om sindssygt sunde familier. Og det er også derfor, de begge er personlige trænere og kostvejledere i dag. Men det er ikke det ekstreme, de helst fortæller om, selvom bodybuilding og konkurrencer er en del af deres hverdag. Faktisk føler de, at de har mest at byde på, når de får lov at fortælle om dengang de kæmpede deres kamp mod overvægten. For det er den kamp, de fleste kæmper. Og den kamp de fleste føler sig magtesløse i.