Pladeselskaberne står ikke i kø for Babou

Han tog alle med storm, da han for to år siden kæmpede sig frem til en flot tredjeplads i X Factor. Siden har nu 18-årige Babou haft fokus på skolen - han går lige nu i 2.g. på Århus Købmandsskole. Men drømmen om musikken lever stadig. I bedste velgående endda.
Fantastisk oplevelse
- For mig var det at være med i X Factor ikke alene en fantastisk oplevelse, det gav mig også et kæmpe boost. Jeg har mødt en masse fantastiske mennesker og fået nogle rigtig gode kontakter indenfor en branche, der er svær at gøre sig i, siger Babou. Han har dog også erfaret, at der er en verden til forskel fra X Factors store scene og det liv, der venter efterfølgende.
- Pladeselskaberne står ikke ligefrem i kø med pladekontrakterne, selv om man har gjort det godt i X Factor. Men jeg klager ikke. Mange har sagt til mig, at de ikke synes, det er meget, de har set til mig efter X Factor. Men det er fordi, de ikke ser mig, når jeg er rundt i landet og synge, for det er jeg faktisk en del.
Lusanda kunne meget vel blive Anne Linnets korpiger på hendes sommerturné
- Man skal også tænke på, at liveshowene er syv uger med en helt vild eksponering. Alt blegner i forhold til det efterfølgende. Men musikken lever stadig i Babou. Han er snart klar med en ny single, som han har store forventninger til.
Single med Basim
- Det er en single, hvor jeg synger duet med Basim. Det glæder jeg mig meget til, siger han.
LÆS OGSÅ: Thomas Ring rider stadig på en bølge af succes og fortryder bestemt ikke X Factor
Babou oplever stadig at blive genkendt på gaden. Ude og Hjemme taler med ham samme dag, som kørekortet er kommet i hus. Og udover at teste Babous evner i at køre bil, ville den motorsagkyndige da også gerne lige vide lidt om X Factor.
- Han spurgte, hvordan Blachmann egentlig er i virkeligheden. Det var meget sjovt, siger Babou med et smil, der afslører, at det bestemt ikke gør ham noget, at han ikke er gået helt i glemmebogen i folks bevidsthed