Kendte

Så sød var Rachel i årgang 1

3. januar 2015 af Kristian Bo Eriksen, Foto:Allover
Det første år i Årgang 0 var med både glæde og sorg for Rachels familie. Først fik de en skøn datter, senere på året måtte de kæmpe med sorgen, da Rachels mormor blev dræbt i en trafikulykke.

14 år med jævnlige besøg af et tv-hold er lang tid. Men sådan er virkeligheden for børnene fra Årgang 0. Det var oprindeligt Rachel far, Lars Ellebye, der meldte familien til den nye tv-dokumentar, men Rachels mor, Theresia Treschow-Kühl, var hurtigt med på idéen.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

LÆS OGSÅ: Mine drømme om fremtiden

Det første år blev slet ikke, som familien havde regnet med. Jo, det vil sige de fik en datter den 8. februar, og det var helt som beregnet, og samtidig en kæmpe lykke for Lars og Theresia, som allerede havde sønnen David på 2 år.

Men sidst på året 2000 slog sorgen ned i familiens liv. Rachels mormor, sognepræst Sonja Simone, blev kort før jul dræbt i et trafikuheld kun 63 år gammel.

Måtte kæmpe med sorgen

Theresia forklarede dengang i et interview i Billed-Bladet, at de nu måtte kæmpe for at komme over sorgen, men at de fra starten havde vidst, at da de sagde ja til at medvirke i Årgang 0, betød det også, at de måtte vise flere af livets sider. Ikke kun glæden ved at være forældre, men også den sorg, der kan ramme.

-Vi havde bare ikke planlagt, at det skulle ske samme år, sagde Theresia til Billed-Bladet.

LÆS OGSÅ: Christian spørger far til råds

Rachel selv, var en yndig og kvik lille pige på knap et år, da interviewet blev taget. På billederne leger hun glad med klaveret sammen med sin mor og far.

Hun var ellers ikke vant til at kunne lege med både mor og far på samme tid. Da Årgang 0 startede boede Lars og Theresia ikke sammen hele tiden. For mens hun var præst i Horslunde på Lolland, arbejdede han på apoteket i Rudkøbing på Langeland. Så de fleste hverdage, boede de på hver sin ø, og Lars var dengang kun sjældent hjemme.

I dag er meget forandret i familiens liv. Theresia har opgivet at være præst. Hun har uddannet sig som farmaceut, og nu bor Lars og Theresia med deres to børn i Aabenraa, hvor de sammen driver byens Løve Apotek.

Ja, lige i disse dage bor børnene så ikke hjemme. Rachels storebror David er på udveksling i Brasilien, mens Rachel stortrives på sin efterskole i Askov, hvor hun går i 9.klasse.

Sådan skal børn opdrages

Tilbage i januar 2001 fortalte Theresia og Lars, hvordan de syntes, børn skal opdrages:

-Børn er forskellige, men det er vigtigt at sætte grænser. Børn skal have lov at være til stede uden at dominere. Vigtigst af alt er det at give dem oplevelser samt masser af kærlighed, sagde parret dengang til Billed-Bladet.

LÆS OGSÅ: Stephanies nytår

Og meget tyder på, at den metode har været god.

I hvert fald er Rachel som 14 årig en glad og selvstændig pige, der ved, hvad hun vil. For eksempel vil hun næste år starte på en international studentereksamen i Sønderborg.

Sponsoreret indhold