Kendte

Sarah Glerup reddet på stregen: Mennesker er det vigtigste

20. februar 2016 Foto: Agnete Schlichtkrull/DR - Af Kristian Bo Eriksen
Man kunne ikke høre det, da Sarah Glerup var på scenen for at redde livet i konkurrence med Jacob. For hun gav alt, hvad hun havde i sig. Men alligevel siger Sarah selv, at hun slet ikke er et konkurrencemenneske. Tværtimod. For Sarah er det vigtigere at være sammen med andre.

-Jeg er egentlig ikke noget konkurrencemenneske, siger Sarah Glerup, 30, om en af sine store interesser, nemlig brætspil. Hun kan godt lide at spille mod andre mennesker, og derfor synes hun det er sjovere at spille brætspil fremfor at spille computer.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

LÆS OGSÅ: Sarah i brev til 5-årig pige: Mit gode liv med muskelsvind

-For ved computeren sidder man bare isoleret og for sig selv, mens man når man spiller brætspil, er sammen med andre. Og det kan jeg godt lide, siger Sarah, der ikke bare mener Ludo eller mølle og dam, når hun taler om brætspil. Hun er til de mere ”nørdede” spil, som hun kalder det.

Kan nå andre på en anden måde

Og det er lidt af samme grund, at hun kan lide at synge. Selvom hun nu er med i en decideret konkurrence, er det For Sarah ikke konkurrencen, der er det vigtige ved at være med i for eksempel X Factor.

-Sang og musik er en måde at fortælle om sine følelser på. Man kan nå andre mennesker på en anden måde, siger hun.

Derfor var det også noget af et tab for Sarah, da hun for nogle år siden ikke længere kunne synge, fordi hun på grund af sin muskelsvind mistede evne til at trække vejret så stabilt, at hun kunne synge. Der var en to-tre år, hvor det ikke var muligt, men da hun fik sin respirator, betød det også, at hun efter en 2-3 år kunne lade sangen gjalde igen.

LÆS OGSÅ: Sarah i X Factor: Det var nervepirrende - og rigtig sjovt

-Det var bare helt fantastisk efter så lang tid, siger hun.

Fandt følelserne frem

At Sarah ikke er et konkurrence menneske, var svært at se fredag aften. For da hun var i farezonen mod Jacob, fandt hun virkelig følelserne frem og gav en forrygende udgave af Tom Waits sang ”Time”.

Det var dommeren,Thomas Blachman, der i sidste ende afgjorde, at Sarah kunne blive i X Factor.

LÆS OGSÅ: Seerne raser efter X Factor: Vi vil have Marie tilbage

-Der er ikke noget politisk korrekt i det: ”Det er nok synd for Sarah. Hun sidder i kørestol. Det er synd nok for hende i forvejen”. Jeg har aldrig haft den følelse. Hun er super sej, sagde han umiddelbart efter showet til dr.dk

Du kan høre Sarahs udgave af Time her på YouTube:

Sponsoreret indhold