Kendte

Som at være nyforelsket

23. september 2011 af Tekst: Martin Hjort/StarPress
- Det er ligesom at være nyforelsket – det fylder alt i mit hovedet. Det er det sidste jeg tænker på, lige inden jeg lægger mig til at sove, og det første jeg tænker på, når jeg vågner, fortæller Anne Sofie Espersen fra Vild med dans.

Der er blevet ofret rigtig mange timer i træningslokalet, for at få aftenens quickstep til at side i skabet for første rundes topscorere, skuespiller Anne Sofie Espersen og Mads Vad. Og de mange timers træning sætter sine spor. Men sådan må det bare være.
- Det er fysisk hårdt, fordi kroppen er træt. Men det er også fedt, fordi man ved, at så er man ved at være der. Men vi presser også hinanden, fordi ingen af os gider, at det skal være fesent. Det skal være ordentligt, fortæller Anne Sofie.
Men det er ikke kun arme og ben, der er godt trætte. Hovedet er også ved at være fyldt op med dans. Men på den gode måde, forsikre Anne Sofie.
- Det er ligesom at være nyforelsket - det fylder alt i mit hovedet. Det er det sidste jeg tænker på, lige inden jeg lægger mig til at sove, og det første jeg tænker på, når jeg vågner. Der kører sådan en båndsløjfe med trin. Jeg er glad for at jeg er tilmeldt betalingsservice, for der sker ingenting i mit hoved - udover dans - what so ever, griner hun.
- Men det kommer sådan set ikke som nogen overraskelse for mig. For da da jeg sagde ja til at deltage, besluttede jeg også for, at jeg ville gå all in. Det har jeg også sagt derhjemme. De ved godt, at det er dans, der optager mig lige nu.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Mit sjoveste job
Der er ingen tvivl om, at de to nyder hinandens selskab. Det er tydeligvis ikke kun hårdt arbejde. Det er det også. Men det er ligeså meget sjov og spas. I den halve time Ude og Hjemme var på besøg i Vild med dans-studiet torsdag eftermiddag, blev der i hvert fald grinet og pjattet rigtig meget. Kemien mellem de to fejler bestemt ikke noget. Men det er også vigtig. Uden en god kemi, ville det hele blive noget svære, fortæller Mads. Anne Sofie nikker. Hun er enig.
- Selvom det er lidt forbudt at sige, så vil jeg faktisk sige, at det her nok er det sjoveste job, jeg har haft, fortæller hun.
- Det er jeg da glad for at høre, kvitterer Mads.

Tak for støtten, Ude og Hjemme
Når de to i aften træder ind på Vild med dans-scenen, så er det med visheden om, at de ligger helt i toppen i Ude og Hjemmes afstemning om, hvem læserne synes, der gør det bedst og bør vinde dansekonkurrencen. Og det er noget der betyder meget for de to.
- Jeg er meget mere glad for, at Ude og Hjemmes læsere synes, at vi skal vinde, end at de fire dommere giver os høje karakter. Det er helt vildt fedt, siger Mads Vad med henvisning til, at det i sidste ende er seernes stemmer, der afgør, hvem der må forlade programmet fredag efter fredag.
Men mens han maner til besindighed og forsøger at nedtone forventningerne en smule til aftenens dans, ved at slå fast, at man skal huske på, at det er en ny dans hver uge, og man derfor skal tage en uge af gangen, så forstår Anne Sofie Espersen godt, at seerne forventer lidt mere, når man gjorde det rigtig godt i første program. Og det gør hende bestemt ikke noget.
- Jeg ville have høje forventninger uanset hvad, fordi jeg aldrig ville acceptere, hvis det ikke var i orden.
- Men det er meget motiverende med sådan en opbakning. Også de kommentar vi får på blogs, Facebook osv., siger hun, mens Mads nikker ivrigt for at signalere, at han er enig.

Sponsoreret indhold