Thomas Evers blev mobbet: Overfaldet med kosteskaft

”På et tidspunkt i 7. klasse blev jeg holdt nede på gulvet af nogle fra parallelklassen, og de stod og stak til mig med et kosteskaft og prøvede at sætte det om bagtil og alt muligt.”
Sådan fortæller Thomas Evers fra Vild med Dans i sin nye bog "Vild med Stiletter" om sin skoletid, hvor nogle af de andre havde meget svært ved at acceptere at han var så vild med at danse, som han var, og hvor Thomas blev drillet. Drillet med at dans var feminint, og at han så nok var bøsse.
-Jeg hader mobning. Og jeg er bange for, at det er endnu nemmere at mobbe andre i dag på de sociale medier og den slags. Det skal vi bare ikke acceptere, siger Thomas Evers Poulsen.
LÆS OGSÅ: Enas forvandling: Jeg flirter mere end før
Hans egne oplevelser med direkte mobning startede, da han kom på Randersgade Skole i København i 4 klasse, fordi hans familie flyttede fra Falster til København. Thomas stak ud lige fra starten. Han blev selvfølgelig mobbet med sin dans, men også med sit tøj.
Jeg lå og tudbrølede
Som der står i hans bog:
”Af og til blev drillerierne ligefrem fysiske. Engang hoppede de decideret på ryggen af mig. Jeg lå på gulvet nede foran lærerværelset, og så kom min klasselærer ud og sagde, at nu skulle jeg opføre mig ordentligt. Jeg lå og tudbrølede.”
LÆS OGSÅ: Mie efter skilsmisen: Godt vi har Mio
Til sidst blev det så slemt, at Thomas skiftede skole fra Randersgade Skole til Bagsværd Kostskole. Det hjalp ikke umiddelbart på mobningen og drilleriet, men Thomas fortæller også i sin bog, hvordan mobningen til sidst aftog, og hans dans efterhånden blev mere accepteret.
Det er for øvrigt ikke mobningen, der dominere Thomas bog. Den er også fyldt med sjove og pudsige oplevelser med båden dansen og hans liv i øvrigt.
Ny chance for at vinde
Og så er den gennemsyret af Thomas glæde og stolthed over at have været med i Vild med Dans lige fra starten.
LÆS OGSÅ: Faxe: Det værste er at sige farvel til Karina
Sejren med Mia Lyhne i den allerførste udgave af danselegen tilbage i 2005 er i den grad et højdepunkt i hans liv.
Nu har Thomas så chancen for på fredag at opleve vinderglæden en gang til. Da skal han og Ena Spottag danse finale mod Stephania og Morten.