Tillykke med fødselsdagen Claudia




-Hurraaaaaaa, vi fejrer hende her. Den bedste dansepartner i verden!!!!!!!! Hun har nemlig fødselsdag, og vi skal have kage senere. Tillykke smukke.
Sådan skriver skuespilleren Johannes Nymark på Instagram, og lægger et billede ved, hvor han og Claudia Rex er i gang med frokosten under søndags træning til semifinalen i Vild med Dans på fredag.
Kæresten spiller op
Claudia har en ekstra grund til at træne. Hun vil gerne være ekstra skarp under semifinalen. For hun og Johannes skal danse til en helt speciel sang.
-Vi skal danse til min kærestes sang, så Svenstrup og Vendelbo kommer ind og spiller. Det bliver rigtigt fedt og meget specielt. Der har jeg mine to yndlingsmænd ved min side, siger Claudia til TV2.dk.
De to yndlingsmænd er Johannes og så Kasper Svenstrup, som Claudia har været kæreste med siden februar i år.
Samlede ind til børnene
Johannes Nymark har også haft tid til en anden ting siden kvartfinalen i Vild med Dans i fredags. Allerede lørdag var han tilbage i tv-studierne på Amager, hvor Vild med Dans bliver optaget. Denne gang ikke for at danse, men for at synge sammen med sit band Lighthouse X til TV3's store indsamlingsshow, Børneindsamlingen. Bandet sang deres nye single, Kærligheden Kalder.

Lighthouse X til Børneindsamlingen på TV3 i lørdags. Foto: Lars Laursen
Bandet Lighthouse X består foruden af Johannes Nymark af skuespillerne Martin Skriver og Søren Bregendal. Måske kan Johannes få nogle ekstra dansefif fra Søren Bregendal. Han var i hvert fald selv med i Vild med Dans tilbage i 2008.
