Kendte

Træner fra Ekstremt fed: Derfor tog de på igen

7. februar 2014 af Karin Heurlin, foto tv3
De sidste fem medvirkende i Ekstremt fed på TV3 har alle taget meget på igen. Programmets træner peger på, at de alle har været ramt af personlige uheld, mens de har været mest sårbare. Det har fået dem ud af kurs

Vægttabene har været imponerende i denne sæson af TV3 programmet Ekstremt fed. De medvirkende har afsluttet deres slanke-år som helt nye mennesker, hvor de ikke bare har fået en meget mindre krop. De er også trådt frem på skærmen med fornyet gnist i øjnene, ret ryg og ikke mindst et stolt smil over deres egen præstation.

Kiloene er kommet på igen

 

De tog på efter Ekstrem fed

Flemming fra ekstremt fed:
Ramt af tragedie efter tv-succes

Men desværre er de stolte smil forsvundet og rigtig mange af kiloene er kommet på igen, efter optagelserne sluttede for halvandet år siden.

Ude og Hjemme har mødt de medvirkende, som bestemt ikke er der, hvor de håbede på. De har alle hver deres historie, men fælles for dem alle er, at de efter optagelserne har mødt stor modgang på det personlige plan. Dødsfald, skilsmisse og sygdom har pludselig ramt dem, og det har fået vægten til at stige lynhurtigt.

Allle ramt af uheld

Personlig træner Henrik Duer er manden, som førte dem gennem deres livs kamp mod kiloene i programmet, og det ærgrer ham selvfølgelig, at så mange kilo er vendt til bage. Men samtidig peger han på, at denne sæsons deltager har været ramt af uheld i en sjælden grad.

- Jeg har faktisk aldrig oplevet noget lignende. Det er sket for dem på det værst tænkelige tidspunkt lige efter, vi har sluppet dem, og de har været mest sårbare. De har lige sagt farvel til træner, tv-hold og ydre motivation, siger Henrik Duer, som efter programmerne oprettede en støttegruppe på Facebook for deltageren, ligesom han engang imellem mødtes med flere af dem for at veje dem og holde motivationen oppe. Men når modgangen rammer, kan det være svært at holde fast i selv de bedste vaner.

Kræver fokus at tabe sig

- Det kræver fokus og ressourcer at tabe sig. Hvis du bliver ramt af noget, ryger det mentale overskud, og så er det ikke nemt at tabe sig. Så stiger risikoen for, at man for eksempel får ondt af sig selv og begynder at trøstespise, siger Henrik Duer, som samtidig glæder sig over, at alle de uheldige medvirkende hver især har formået at vende kurven for nylig. Efter de har været nede og vende i en livskrise, er de nu på vej op og alle kan fortælle om nye vægttab helt op til 13 kilo - som efter planen gerne skulle blive til mange flere kilo.

Flot comeback

- De har alle fået vendt bøtten, og jeg synes, det er et rigtig stærkt comeback. Lad os se, hvor de er henne om et år. Jeg synes i hvert fald, det er for tidligt at dømme dem ude.

I programmerne oplever seerne stort set kun, hvordan deltagerne ændrer deres liv med motion og kost. Dog får de også tilbudt samtaler ved en psykolog for at få den psykiske del med. Det er dog ikke alle, der har taget imod det.

Læs de medvirkende historier her

Galleri: De unge mødre i sæson 17

Sponsoreret indhold