Kendte

Veninden fra Badehotellet: Ena er bare så modig

28. september 2015 Foto: Jesper Sunesen - Af Kristian Bo Eriksen
Kollegaen fra Badehotellet, Rosalinde Mynster, var på plads for at støtte sin veninde, Ena Spottag, da Ena gav den på dansegulvet efter en uge med sygdom. – Hun er super sej, sagde veninden.

-Jeg kendte ikke rigtigt Ena, før vi begyndte at arbejde sammen på Badehoteller. Nu er vi blevet rigtig gode veninder, siger skuespilleren Rosalinde Mynster, som i fredags var mødt frem til Vild med Dans for at følge og støtte sin veninde, Ena Spottag. Rosalinde spiller stuepigen Fie i Badehotellet på TV2, mens Ena er køkkenpigen Martha.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

LÆS OGSÅ: Sarah fra Vild med Dans: Jeg venter et kærlighedsbarn

-Ena er bare så modig og super sej, siger Rosalinde, der ikke selv ville turde at kaste sig ud på dansegulvet i den populære konkurrence. Faktisk er hun blevet spurgt, men har takket pænt nej.

Det var ikke til at se, at Ena Spottag havde haft en rigtig dum uge op til aftenens salsa i Vild med Dans. Hun har været syg, og har kun kunnet træne for stærk nedsat kraft. Men da det gjaldt, dansede Ena og Thomas til et flot 17-tal fra dommerne.

Kæmpede sig gennem sygdom

Hun tog det hele med et smil. Og hun tog seerne og dommerne med storm. Ena Spottag havde haft en rigtig dårlig uge op til aftenens Vild med dans. Hun har været ramt af sygdom, og har langt fra kunnet træne for fuld damp.

-Nu glæder jeg mig bare til at kunne få slappet lidt af i weekenden. Jeg skal besøge nogle venner i Malmø og bare tage den helt roligt. Siger Ena, der også var mærket af sin sygdom, mens hun dansede. Hun havde hele fredagen været usædvanligt træt, men da det først gjaldt ude på gulvet, glemte Ena sin træthed.

LÆS OGSÅ: Ena: Jeg måtte gemme mig efter "Vild med dans"

-Det er stadig vildt fedt at være med. Jeg har lært så meget, og har lært min krop at kende på en ny måde, siger hun.

-Bare det at hilse på sine hofter, som man jo i den grad gør i salsa, er fantastisk. Man bruger muskler og led, man slet ikke er klar over man har.

Men nu gælder det så om at få ny energi til næste runde i Vild med Dans.

Godt humør og god til at danse

-Det var været en hård uge. Jeg startede ud med at være lidt kold på min mave i søndags, og så har jeg haft så ondt i maven siden. Jeg har haft halvanden dag, hvor jeg bare har ligget i sengen og slet ikke har kunnet øve, og når jeg endelig har kunnet træne, har jeg været skuffet over ikke at kunne yde mere, end jeg har kunnet, siger Ena Spottag til TV2.dk.

LÆS OGSÅ. Fødte alt for tidligt midt ude på åbent hav

Men det var ikke til at se, da hun gik på gulvet sammen med Thomas Evers for at danse en salsa, der blev forrygende. Dommerne kvitterede med 17point, og parret gik sikkert videre til næste runde.

Ena Spottag, 30 år, er hurtigt blevet en af de nydansere, folk har lagt mærke til. Med sit gode humør, sin ærlighed og sine flotte danseevner, ser det ud til, at seerne har taget Ena til deres hjerter.

Sponsoreret indhold