Vi rummer alle noget godt
26-årige Daniel Vengsgaard er på mange måder X Factors livskloge indslag. Ikke alene på grund af sin akademiske baggrund - han læser på musikkonservatoriet i Ålborg - men også på grund af sin erfaring fra at arbejde med mennesker.
Daniel Vengsgaard er født og opvokset i den lille by Løjenkær syd for Århus. Ifølge ham selv "et sted, hvor der slet ikke kører busser". Inden han begyndte på musikkonservatoriet, arbejdede han både med børn og unge i børnehave og fritidsklub, men også i en periode med voksne fra misbrugsmiljøet i Århus.
I 2006 arbejdede han blandt andet som vagt ved et botilbuddet Tre Ege - et opholdssted for byens misbrugere og hjemløse.
- Jeg kan huske, at min første vagt var en A-vagt. Det vil sige, at jeg sov på kontoret om natten og havde telefonen liggende lige ved mit øre, så jeg kunne vågne, når politiet ringede. Det gjorde de nogle gange, når de havde samlet en af vores brugere op inde i byen, fordi han eller hun enten var for fuld eller påvirket af stoffer, eller fordi han eller hun havde været i slagsmål, fortæller Daniel.
I begyndelsen blev han skræmt ved synet at det på én gang hårde og sølle miljø, der fandtes på den absolutte bund af samfundet. Men efterhånden, som han kom tættere på de mennesker, han arbejdede med, jo mere gik det op for ham, at der ofte gemte sig noget smukt inde bagved alt det beskidte:
- Vi har jo alle sammen brug for kærlighed og omsorg. Og derfor skræmmer det mig, at man kan falde så meget igennem samfundet, uden at der er nogen til at gribe en. Det er som om, at når man arbejder med mennesker, som ikke har det godt, så bliver de "noget", der er til besvær. Det bliver til "dem" og "os", mener Daniel.
Især en ung, 18-årig knægt fra Tre Ege har printet sig fast i Daniels hukommelse. Som en Thure Lindhardt i hovedrollen i filmatiseringen af Jacob Ejersbos bestseller roman Nordkraft om det hårde misbrugsmiljø i Ålborg. En smuk og intelligent dreng, som bare var havnet det forkerte sted.
- Ham tænker jeg stadig på. Det gjorde ondt at se, at han allerede havde givet op i så ung en alder. Han havde jo hele livet foran sig. Han var intelligent, og jeg kunne se, at han havde været en smuk dreng. Jeg tror, at han lod mig komme tæt på, fordi jeg talte med ham og ikke til ham, og det skabte en fortrolighed imellem os. Jeg ved ikke, hvordan det er gået med ham siden, men jeg bliver bange ved tanken, fortæller Daniel.
Arbejdet hos Tre Ege er ifølge Daniel en af de livserfaringer, der har udviklet ham allermest som menneske.
- Det kan måske lyde naivt, men jeg tror på, at vi alle sammen rummer noget godt. Og jeg tror på, at ting nok skal lykkes, hvis man bare selv tror nok på dem. Man må aldrig give op, siger han.
