Vild med dans 2016: Så er de kvindelige deltagere på plads!

Mille Dinesen, der er bedst kendt fra TV2's skolelærerserie ’Rita’, skifter til efteråret Ritas skovmandsskjorter og jeans ud med lange kjoler og høje hæle.
Den populære skuespiller har nemlig takket ja til at medvirke i 'Vild med dans 2016'.
- Jeg kan virkelig godt lide at danse, og jeg glæder mig allermest til timerne i træningslokalet med en professionel danser. Men jeg glæder mig også til at bruge de mere feminine sider af mig af mig selv. Det er jo ikke dem, jeg er allermest i kontakt med til daglig. Så det der med pailletter og lange kjoler, hold nu kæft, det bliver noget nyt, siger 42-årige Mille Dinesen til TV2.
Vil blande sig i musikvalg
Mens Mille Dinesen elsker at danse, så er hun meget kræsen, når det kommer til den musik, hun danser til.
Vild med dans-værten Sarah Grünewald deler rørende foto af sin søn med læbespalte
Den partner, som hun får tildelt, kan altså godt se frem til, at hun kommer til at blande sig i valget af de sange, som parret skal danse til hver fredag.

- Vi kommer i hvert fald til at skulle snakke om musikken. Han er den professionelle, så jeg vil selvfølgelig lytte til ham, men jeg vil nok også gerne selv bestemme en lille smule, siger Mille Dinesen og afslører, at hun især ser frem til de latinamerikanske danse.
Vild med dans kostede kærligheden
Alle kvinder er på plads!
Med bekræftelsen af Mille Dinesen i 'Vild med dans' er alle de kvindelige nydansere i den 13. sæson af programmet nu afsløret.
Se den foreløbige deltagerliste her:
De er med i 'Vild med dans 2016'

