Vild med dans: Søren Fauli knust efter premieren

Filminstruktøren Søren Fauli fik rosende ord fra dommerne og en midterplacering med karakteren 13, da han i fredags tog hul på den nye Vild med dans-sæson sammen med partneren Karina Frimodt.
Alligevel endte parret i omdans, hvilket betyder, at de den kommende fredag skal danse for deres fortsatte deltagelse i programmet mod det par, der får lavest opbakning i sæsonens andet program.
Silas Holst overrasker: Her er min nye karriere
- Det betyder jo, at seerne ikke kunne lide vores vals, siger en slukøret Søren Fauli til Billed-Bladet.
Skuffet og trist
Selv er han heller ikke begejstret for sin indsats, som både skuffer ham og gør ham trist:
- Jeg synes da, det er vildt dårligt. Jeg er ekstremt selvkritisk, og det var bare ikke godt nok! Og jeg er jo også ked af at byde Karina det her, siger Søren Fauli til Billed-Bladet.
Karina Frimodt har - modsat Søren Fauli - flere gange prøvet at være i omdans, og hun havde set det komme, at det netop var hende og Søren, som valget ville falde på.
Sarah Grünewald om sønnens læbespalte: Jeg ville ikke have ham op til mig
- Jeg kunne godt se, som parrene røg ud, så sagde jeg til Søren "Jeg tror, at det er os, der ryger i omdans". Man vænner sig aldrig til det. Det er lidt mærkeligt, for man er jo ikke røget ud – man skal gå en hel uge og vente på at komme i omdans, siger hun til TV 2.
Modstander endnu ukendt
Først på næste fredag ved Søren Fauli og Karina Frimodt, hvem de skal konkurrere med i en omdans. For kun 6 af de i alt 12 par var på dansegulvet i premieren.
De 5 par, som gik videre fra fredagens premiere er: Mille Dinesen & Mads Vad, Julie Berthelsen & Marc Christensen, Lene Beier & Fredrik Nonnemann, Mathias Käki & Mille Funk, Patrick Jørgensen & Jenna Bagge.
Mille Dinesens store sorg: Har prøvet at få børn i 10 år
De 6 resterende par, der skal danse deres første dans på fredag, er:
Vild med dans 2016: De danser i program 2

