Kendte

Zhashia fra Ekstremt fed: Ramt af stor sorg efter tv-succes

17. januar 2014 af Karin Heurlin, foto Gregers Overvad
Zhashia tabte sig 42 kilo i TV3 programmet Ekstremt fed. Men kun halvanden måned efter sidste optagelse, faldt hendes verden sammen. Og vægten steg

Zhashia strålede mere end sit knaldrøde hår, da hun i TV3 programmet Ekstremt fed tabte sig 42 kilo.

Der er nu gået halvandet år siden den lykkelige slutning. Desværre varede den ikke ved. Kun halvanden måned efter blev Zhashias gnist slukket brat, og på et par måneder tog hun 10 kilo på.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Vægten gik hurtigt op

- Det hele fløj fra mig i løbet af nul komma fem, som hun selv siger.

Nedturen kom ikke på grund af en slap vilje. Den kom af en enorm sorg.

LÆS OGSÅ: Sandra er blevet tyk igen

Holdt sygdomme hemmelig i tv-programmet

I tv-programmet kom det frem, at Zhashias overvægt blandt andet skyldtes en hård barndom med en mor, der drak. Men det kom ikke frem, hvor utrætteligt hendes mormor havde været der for hende gennem hele hendes liv. Ligesom det ikke kom frem, at mormoren fik konstateret kræft 14 dage efter, at Zhashia blev udvalgt til programmet.

Under optagelserne blev mormoren mere og mere syg.

- Det var så hårdt, at jeg ikke havde lyst til, at det skulle med i programmet, siger Zhashia, som stadig ikke kan tale om sin mormor, uden tårne triller ned af hendes kinder.

LÆS OGSÅ: Sådan er det gået deltagerne

Mormor var min tryghed

- Hun har altid været som en mor for mig. Hun var mit ståsted. Den, som gave mig tryghed, og jeg var hendes lille engel.

Halvanden måned efter sidste optagelse, sad Zhashia på sin mormors hospitalsseng midt om natten. Der var kun de to på stuen, og Zhashia strøg sin mormor over håret, mens hun fortalte, hvor meget hun betød for hende. Så åndende hendes mormor ud.

LÆS OGSÅ: Maria for tyk til at adoptere

Tog 24 kilo på

- Det var som om, hun havde ventet på, jeg tog afsked med hende, siger Zhashia, som fra det øjeblik skulle igennem sit livs største sorg.

- Jeg kom meget langt ned. Alt kunne være lige meget, og jeg gik bare tilbage til de gamle vaner, siger Zhashia, som til sidst havde fyldt så meget sukker i sig, at hun havde taget 24 kilo på.

Sukkeret dulmede tristheden

- Sukkeret har altid dulmet min tristhed. Men det var så frustrerende og skræmmende, at jeg ikke kunne lade det være, for når jeg stod i supermarkedet, vidste jeg jo godt, hvilke ting, jeg skulle putte ned i kurven. Men det var som om, jeg slog fra og bare higede efter sukkeret.

Jul alene

Sorgen var så voldsom, at Zhashia tilbragte sidste jul helt alene for nedrullede vinduer, mens hendes datter Natascha var hos sin far.

- Jeg sagde til Natascha, at jeg skulle ud og hjælpe fattige juleaften, men jeg vidste jo godt, at jeg skulle være hjemme alene. Jeg kunne ikke rumme andet, for det gjorde så ondt. Jeg gik helt i sort, og når telefonen ringede, lod jeg den bare ringe, siger Zhashia, som også efterfølgende har isoleret sig meget, fordi hun skammede sig over, at hun havde taget på, når folk vidste, at hun havde deltaget i et slankeprogram.

Følte naboerne kiggede

- Jeg var flov, når jeg gik ud, fordi jeg følte både naboerne og viceværten kiggede.

Heldigvis er der i løbet af den sidste måned sket en forandring, og Zhashia er godt på vej til at give folk noget at kigge efter igen.

Hun er nemlig kommet gennem det værste af sorgen, så hun igen har kastet sig ud i den sunde livsstil med masser af motion og grøntsags juice. Ikke mindst ved hjælp fra livsstilscoachen Henrik Duer fra programmet, som bor i nærheden, og som jævnligt kommer forbi for at veje hende og flere af de andre deltagere. Ligesom han følger op på deres kost og motion på en Facebook gruppe.

Sponsoreret indhold