Kit fra Singleliv kæmper for sin søn i retten

Kit Caroline Løvenhardt, som blev kendt i programmet Singleliv på Kanal 4, er blevet kastet ud i to benhårde kampe. Den ene kamp foregår i retten. Den anden på hospitalet.
- Det gør så ondt i hjertet, siger hun om den ene kamp, der er en række udmattende stridigheder, som hun og hendes ekskæreste det sidste år har haft kørende om deres otteårige søn, Bertil.
LÆS OGSÅ: Kit har endelig fundet kærligheden og fortryder Singleliv
Kit fortryder sit valg
Lige nu bor drengen hos faderen i Jylland, men det er Kits brændende ønske at få ham over til sig i Virum ved København. De er bestemt ikke enige, og forældreparret er nu endt i retten med alle skyts rettet mod hinanden.
- Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at det skulle komme så langt ud. Det er så hårdt, og jeg er simpelthen så ked af det. Vi prøver selvfølgelig at holde Bertil ude af det, men han kan godt mærke, at der foregår noget, sukker Kit, som havde Bertil, indtil han skulle starte i skole.
Fra da af blev hun og faderen enige om, at han skulle bo hos ham, men det fortryder Kit bittert i dag.
Kit har svært ved at blive gravid
Kit elsker nemlig børn og håber, at hun en dag bliver mor igen. Den drøm er dog langt fra sikker. Siden august har hun været på hospitalet seks gange på grund af voldsomme smerter i underlivet. Kit lider nemlig af endometriose, hvilket betyder, at hun laver cyster på æggestokkene.
Når de brister, gør det så ondt, at Kit i bogstaveligste forstand vakler på sine ben. Samtidig lever hun med en truende forhistorie.
- Jeg kommer fra en familie, hvor de sidste tre generationer af kvinder før mig fik fjernet deres underliv, mens de var i tyverne på grund af kræft. Jeg har også selv haft celleforandringer, og lægerne har anbefalet mig, at få fjernet alt. Men det er jeg ikke klar til, siger Kit, som stadig går til regelmæssig kontrol for celleforandring.
LÆS OGSÅ: Mette og Danny fra Babyklinikken håber stadig på børn på trods af modgang
Læs masser af historier om De unge mødre på udeoghjemme.dk
Hos Ude og Hjemme følger vi De unge mødre fra Kanal 4 på tæt hold så du kan få alt det med, som du ikke ser på tv.
I sæson 16 vender flere gamle kendinge samt to nye unge mødre tilbage på Kanal 4. Mød de nye unge mødre i galleriet nedenfor, og se hvad du kan vente dig af dem i den kommende sæson!